lørdag den 8. marts 2025

Gjerrild Nordstrand Øst 8. - 9. marts

Vandrefalk ad træk NØ, Nordstrand Øst. 8. marts. Foto: JSC 

8. marts (JSC - PC - JZ - JW - FJ)

Vejr: Diset med varierende sigtbarhed hele morgen mellem 1-2 km over land og vand, men blå himmel ofte med slørskyer, fra frysepunkt til 8 gr., først vindstille/svag brise fra sydøst og havblik, først efter kl. 11.00 svag vind fra øst. 

Vejrudsigter i løbet af ugen forudsagde sol og tocifret varmegrader, så igen en vejrmæssig skuffelse og dis/tåge forsvandt aldrig.

På obs JSC 06.45 - 11.30, PC +JZ forbi 08.00-09.00, SW 09.30-10-20 og FJ 11.00-12.00.  

Nordstrand Øst 06.45-12.00: Lidt Sangsvaner 12, Grågås 9 og Bramgås 29, men flere Sangsvaner og Grågæs hørt træk i tåge over vandet, men ellers mest kun rastende melanitta'er og Toppet Lappedykker 2. Dog Lille Skallesluger 3 Ø (han + 2 hun), som er sjælden her og Vibe 11. 

Trods manglende opklaring trak to Vandrefalke, først ad. 10.28 NØ, efterfulgt af 2K 10.37 N, som kredsede et stykke til havs, men forsvandt til sidst i tågen. Ellers et kort ryk af ni Musvåger kl. 10.52, herefter to og samtidig Røde Glenter 4 Ø.   

Kun få duer, mens flere småfugle-totaler var ganske pæne i dis med Sanglærke 108, Hvid Vipstjert 26, Stillits 40, Rørspurv 33 og Allike 710. Desuden Hedelærke 1, Skærpiber 3 Ø, Stor Flagspætte 1 Ø, Grønspætte 1 kaldende, Sortstrubet Bynkefugl 1 han (klithede ved Fjeldholmlejren), samt ankomst af Sortkrage og Gråsisken. 

Om eftermiddag på rundtur og udkig efter Musvåger, men absolut ingen i luften, men mange mejser, finker og Grønsiskener rastede i sommerhusområdet. 

Krikand (han + hun) træk øst. Nordstrand Øst, 8. marts. Foto: JSC

Mange Grønsiskener rast i sommerhus-området om eftermiddagen. Nordstrand Øst. 8. marts. Foto: JSC


9. marts (JSC)

Tæt tåge fra morgenstund med max 50 meter sigtbarhed og vindstille. Efter kl. 08.00 fik solen lidt mere magt og blåhimmel og varmere, men først efter kl. 09.30 + 500 meter sigtbarhed og efter 11.00 1-2 km og dejligt forårsvejr og svag vind fra syd. 

Kun få fugle kom i bogen, bl.a. Blisgås 32 Ø og Gransanger 2. 

Gjerrild Nordstrand 3. - 7. marts

 

Rød Glente, Gjerrild Nordstrand Øst, 3. marts. Foto: Niels Juul


Tre obsdage i perioden. 

3. marts (MST)

Vejr: Let vind fra sydvest, skyfrit og + 6 gr, men diset og sigtbarhed 7-8 km 

Nordstrand Øst 07.00 - 10.15: Relativt beskedent svane og gåsetræk med Sangsvane 17, Knopsvane 8, Grågås 100, Kortnæbbet Gås 7 og Bramgås 3. Over havet desuden Rødstrubet Lom 52, Sortstrubet Lom 1 og Havlit 6. 

Rovfugle var Rød Glente 3, Musvåge 14, Spurvehøg 1, samt lokal Havørn 1 ad., og rastende Vandrefalk. Også ret beskedent due- og småfugletræk med Huldue 29, Sanglærke 75 og Allike 890, samt bl.a. Hedelærke 1 og Skærpiber 1 (ankomst).  


6. marts (MST)

Vejr: Let til jævn vind fra sydvest, + 6 gr, overskyet, men sol mellem kl. 08.-09.00 og sigtbarhed + 20 km, men efter kl. 09 kun + 10 km 

Nordstrand Øst 07.00 - 10.15: Træk af svaner og gæs var Sangsvane 80, Grågås 14 og Bramgås 9, desuden Rødstrubet Lom 9, Toppet Lappedykker 5 og Vibe 32.

Lidt flere Musvåger med 56, men herudover kun Rød Glente 2 og fortsat rastende Vandrefalk. 

Due- og småfugletræk var primært Huldue 10, Ringdue 150, Sanglærke 41, Hedelærke 2, Allike 780 og Grønsisken 58. 

Efter kl. 11.00 var Lisbeth M og Vibbe D forbi og bl.a. Nordisk Lappedykker. 

Desuden ankomst Hvid Vipstjert og Gransanger.


7. marts (MST - JODK)

Vejr: Svag vind fra syd, + 2 gr fra morgenstund, skyfrit men temmelig diset og sigtbarhed på + 4 km

Nordstrand Øst 06.45 - 11.15: Kun få svaner. men lidt gæs med Blisgås 25, Grågås 70, Bramgås 34 og Lysbuget Knortegås 3. Desuden Vibe 30. 

Første lidt større Musvåge-dag med 155, desuden Rød Glente 5 og årets første Dværgfalk. 

Duetræk var Huldue 53 og Ringdue 840, samt Tyrkerdue 1. Også et ganske pænt småfugletræk med Sanglærke 79, Hedelærke 3, Engpiber 33, Skærpiber 2, Hvid Vipstjert 17, Jernspurv 10, Misteldrossel 60, Allike 1520, Bog/kvækerfinke 350, Grønirisk 15, Stillits 41, Grønsisken 60, Tornirisk 59 og Rørspurv 77. 

Ankomst af Bjergvipstjert 1 og Bjergirisk 4.

søndag den 2. marts 2025

Gjerrild Nordstrand Øst 2. marts (JSC - JODK)

Viber træk vest over vandet, Nordstrand Øst, 2. marts. Foto: JSC

Vejr: Lidt blæsende dag jævn, ofte frisk vind, fra V og VSV, sol og skiftende skydække 4-5/8, 4 gr. op til 9 gr., god sigt + 10-12 km, lidt diset i horisontlinje (vindmøller på Anholt flak kunne anes i horisonten). 

I hele ugen havde det mest været diset og tåget vejr med vind fra vest og 4-6 gr,. og endelig en dag med sol uden dis og tåge. Trækket gik i vest-vinden forholdsvis bredt. 

Obs 07.00 - 12.00: Trods god vind skete forholdsvist lidt over vandet med få lommer og melanitta'er, men god trafik af Havlit med 20 V + 17 R -V. De knap 200 Sangsvaner som rastede i baglandet var trukket i løbet af ugen, og kun forholdsvis få svaner og gæs med Sangsvane 42, Grågås 51, Blisgås 44 og Bramgås 64. Desuden Rødstrubet Lom 14, Toppet Lappedykker 3, Gravand 29, Gråand 27, Bjergand 15 Ø, Tejst 2 Ø, Stor Præstekrave 2 V og Vibe 66 træk. 

Af rovfugle første større dag for Rød Glente 15 og Musvåge 34, desuden Havørn 2 imm. Ø og Vandrefalk 1 NØ, samt Tårnfalk 1-2 R. Som ventet i vestenvind havde Fornæs flere Musvåger i dag med 100 træk/trækforsøg.

Som ventet et fint træk af Allike med 2750 og Huldue 138, samt Sanglærke 268, mens Grønsisken-trækket nok er overstået og blot 167 træk. Samlet dog en ret artsfattig dag, men pænt med Tornirisk 64 V og igen Snespurv 24 R.  

Vandrefalk træk NØ, Nordstrand Øst, 2. marts. Foto: JSC

Udsnit af trækkende Allike-flok på ca. 260 træk, Nordstrand Øst, 2. marts. Foto: JSC


En rigtig flot dag for Huldue med 138 træk, som er hidtil største dag fra Nordstrand Øst, 2. marts, men stadig et stykke under dagsmax fra 1980'erne på + 400. Fotos: JSC