søndag den 12. marts 2017

Gjerrild: 11.-12. marts 2017

Gjerrild den 11. marts kl. 06.25 – 11.00 (JSC John M)

Dagen med lidt dis inde over land og et stille træk af især Sanglærker, Bogfinker, Grønirisker, Engpiber, Rørspurve, Alliker og især Grønsiskner. Desuden lidt Misteldrosler og Hulduer, 2 Knarænder, 3 Hedelærker, 20 Lille Korsnæb og 29 TF Halemejser, samt ankomst af Splitterne, Kernebider og Vibe (91 i én flok). En Sortspætte trak mod øst og forsvandt bag klinten mod NØ, men kom tilbage ca. fem minutter senere og gik til rast ved sommerhuse. Desværre begyndende tåge ved 09.30-tiden, som desværre blev liggende og gav op ved 11.00. Ved p-pladsen kom en Rød Glente trækkende langs kysten.

Nordlig Halemejse rastende ved obsposten den 11. marts. Fotograf ©: JSC.


Gjerrild den 12. marts kl. 06.20 – 13.00 (JSC, JODK, John M)

Flot solopgang, men straks mere skyet med kølig svag SØ-vind, men fin sigtbarhed (vindmøller kunne ses). Før solopgang trak næsten 500 Alliker og pænt jævnt træk af småfugle, især Bogfinker, som fortsatte hele morgen-formiddag (> 3000). Også et pænt træk af Misteldrossel (244) med flere flokke på 24-25 fugle. Fra otte-tiden kom der gang i duerne og > 4000 Ringduer trak i løbet af tre timer, samt 77 Hulduer. Kl. 09.00 dagens første Røde Glente udtræk NØ og 9.30 første Musvåger, hvor hovedparten trak mod Ø – SØ, men i alt 44 trak NØ; lidt svære at holde tal på, men min. 214 fugle. Også lidt gang i Sangsvaner (145) og Grågås (105) og ankomst af Sangdrossel, Tornirisk, Hvid Vipstjert og Traner. Mest bemærkelsesværdigt var dog træk af Halemejser, først 46 Ø (hvor 10 kom retur), senere flokke 28, 24 og 16 mod øst ofte i selskab med Blåmejser og også en enkelt Sortmejse og Spætmejse tog turen med.

Halemejse trækkende øst den 12. marts. Fotograf ©: JSC.
Trækkende Traner den 12. marts. Fotograf ©: JSC.


Jørgen Staarup Christensen (JSC)
12. marts 2017

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar