søndag den 10. februar 2019

Gjerrild Nordstrand Øst 10. februar (07.30 - 12.30; JSC + JODK)

Det var lunt i vejret i for årstiden med 6 grader fra morgenstuden; jævn, til tider frisk, SV-vind, skiftende skydække, mest helt overskyet og lidt mørkt de første par timer, herefter næsten 4/8 og sol. God sigt + 10km, vindmøller kunne anes, men op ad formiddagen mere diset i horisonten, dog næsten ingen flimmer i dag. JSC startede obsen, og lidt op ad formiddagen kom Jonas (+ sønnike) forbi. JSC lukkede kl. 11.30, imens JODK blev indtil 12.30.

Blev som ventet den første større lærkedag med i alt 271 træk. Flertallet trak de første tre timer, primært NV og V. Herefter lidt mere spredt, flere kom indtræk fra NØ, fugle både Ø og NV langt ude over vandet. Mange lærker sang kortvarigt under træk; så en dejlig stemning af forår det meste af morgenen. Også de første Alliker træforsøg, dog kun 17 TF, og kun meget beskedent træk/trækforsøg af andre arter: Ringdue 140 TF, Engpiber 7 V, Gråsisken 7 Ø, Grønsisken 10, Stor Korsnæb 2 R-> Ø, samt Huldue 12 træk Ø inde over land; så næppe trækforsøgende

Årets første Havørne med en 2K træk NØ langt ude over vandet (kl. 8.18) og blot 5 min. senere endnu en - muligvis 3K - som tog højde over sommerhus-området, men gled Ø-SØ retur til indlandet. Og kort tid efter en Vandrefalk adult, som også tog højde lige vest for obs-posten og trak målrettet NØ; men fortrød og kredsede igen langt ude og forsvandt lavt mod Ø (muligvis SØ). Jonas fandt senere Vandrefalk R på Præsteeng, muligvis genganger.

Stadig overraskende få havænder (Sortand / Ederfugl), men OK med Fløjlsand (39), Toppet Skallesluger (44) og Rødstrubet Lom (5 R + 23T).

Øvrige nævneværdige obs var Lomvie 1 SØ (nu fem ÅTD), Toppet Lappedykker 4 R, de sædvanlige flokke af Lysbuget Knortegås, Sandløber 98 V + 4 Ø, Almindelig Ryle 20 T,  Sangsvane 12 NØ (udover småflokke overflyvende til R på Præsteeng).

Vi er nu oppe på 85 årsarter, hvilket er på niveau med sidste år på samme tid.

Endelig gik der hul på Sanglærkerne ! Foto: JSC

Sanglærke træk. Foto: JODK

Rødstrubet Lom i vinterdragt rast tæt på kysten. Foto: JSC

Også Ederfugl han rast tæt på kysten hele morgnen. Foto JODK

Dagens første Havørn 2K trak NØ mod Anholt langt ude over vandet. Foto: JSC

Dagens anden Havørn 2K+ trækforsøg, men fortrød og gik øst/sydøst. Foto: JSC


Vandrefalk trak NØ, men fortrød tilsyneladende et par kilometer ude over vandet. Foto: JSC 

Vandrefalk rast på Præsteeng. Foto: JODK

Hvinænder. Foto: JODK

Småflokke Ringdue gjorde trækforsøg flere gange. Foto: JODK

Stor Korsnæb kortvarigt rast før træk øst. Foto: JODK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar