søndag den 8. marts 2020

Gjerrild Nordstrand Øst 8. marts (JSC 06.30 - 12.30; JODK 09.30 - 14.45, John M 9.00 - 10.00)


Vejrudsigt var ikke lovende og hele dagen hård og kølig blæst fra syd, kun få perioder med jævn vind, 8/8 og lidt mørkt, 6 grader, og lidt svingende sigtbarhed; periodevis kunne horisont linje over vandet ikke ses. Vi stod i læ bag buske og kiggede kun lidt over land; og småfugletrækket gik tilsyneladende også mest helt ude i kystlinjen. Mange fugle kom indtræk fra N og NØ.

Den kraftige vind betød som forventet ingen rovfugle, udover een modig Musvåge som trak N (09.44), en indtræk fra N, og Rød Glente R helt ude ved klinten (2 + 1), antageligt fouragerende lokale fugle.

Men det er jo træktid, og vejret taget i betragtning en væsentligt bedre dag end forventet med god artsbredde og især pæne tal for Rødstrubet Lom 68, Sangsvane 24 N, Blisgås 13 N, Grågås 32 N, samt Strandskade 16 V og ikke mindst Søkonge 1 sdr Ø.

Og for småfugle med Misteldrossel 107 Ø, Bogfinke 790 Ø, Grønsisken 147 Ø, Hedelærke 11, Sanglærke 41 (næsten alle indtræk fra nord), Engpiber 28 og Rørspurv 18.

Desuden Krikand 4, Pibeand 4, Trane indtræk, Huldue 10 TF (en flok), Ringdue 230 indtræk fra NØ (en flok), Bjergvipstjert 4 (ankomst), Skærpiber 1 og Snespurv 3. På Præsteeng Pibesvane 2 R og Vandkæret Blisgås 204 R og Bramgås 6 R.

Indtrækkende Trane. Gik til rast på Præsteeng. Foto: JODK

Overflyvende Blisgæs. Stadig mange i området med 204 R i Vandkæret, dog også nordtrækkende fugle. Foto: JODK

Stor flok indtrækkende Ringduer på ca. 230 fugle. Foto: JODK

Fint med Misteldrosler i dag. Ofte mange fugle på lidt snuskede gråvejrsdage i marts. Foto: JODK

Fint træk i dag af Hedelærke med 11 fugle. Foto: JODK

Indtrækkende Bjergvipstjert. Årets første fugle i dag. Foto: JODK

En ud af i alt fire Bjergvipstjert i dag. Foto: JODK

Indtrækkende Snespurve. Foto: JODK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar