mandag den 19. oktober 2020

Gjerrild Nordstrand Øst 19. oktober (MST)

 Vejr: 1/8, vind V 5 m/s, +8 grader, sigt +15 km

Morgenobs (07:45 - 12:15): Havde forventet en stille dag med vinden i vest og efter den stille dag i går, men Gjerrild overraskede igen! Dejligt mange indtrækkende gæs (lb knortegås 11 Ø, grågås 14 SV, kortnæbbet gås 8 SV, tundrasædgås 78 V samt tajga/tundrasædgås 122 V). Desværre trak nogle af sædgæssene vest langt og kunne ikke bestemmes tajga/tundra. Dagens store overraskelse en lunde (1 vdr V), som trak vest 3-400 m ude. Det er svært at bestemme størrelse på en fugl 3-400 m ude, men den syntes en lille kompakt alkefugl med kraftigt næb. Ensfarvet gråt hoved mod mørk krave og mørk undervinge. Også pænt mange sule i dag (143 NV), mens lommerne (1 rødst lom FU) også i dag var meget fåtallig. Som forventet ikke mange trækkende småfugle i vestenvinden (gransanger 1 V, musvit 9 Ø, blåmejse 5 Ø, sortmejse 1 Ø, stillits 12 V, lille korsnæb 4 Ø, grønsisken 5 Ø, dompap 2 Ø, jernspurv 1 Ø, bogfinke 8 Ø, bjergirisk 72 Ø og sanglærke 10 indtr). Ligesom i går og pænt udenfor sæson musvåge (6 tf NØ) - 4 kredsende over Knudshoved og 2 tf NØ ved Stavnshoved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar