torsdag den 25. februar 2021

Gjerrild Nordstrand Øst 24. februar (MST)

Vejr: 7/8, vind SSV 8 m/s, temp +6 gr > +10 gr, diset i horisonten, sigt 7-8 km.

Morgenobs (7:15 - 12:30): Efter en off-day i går genoptog allikerne trækket i dag med 697 Ø og 6 V. Også pænt med sanglærker (198 V + 98 Ø) og så bød dagen på årets første hedelærke - endda 4 af slagsen. Derimod var der ikke meget duetræk i dag - ingen ringduer og huldue kun 13 Ø og 9 V. 

Dagen bød også på lidt gåsetræk: blisgås 29 N + 9 Ø + 35 SØ, grågås 45 N + 5 V + 2Ø og bramgås 17 NV + og 3 Ø. 

Rovfugletrækket er så småt i gang - i dag musvåge 5 NØ, 1 Ø og 18 TF og rød glente 1 NØ og 1 TF.

I lighed med de seneste dage flotte vibe tal 56 V og 16 NV, men ellers småt med vadefugle: hjejle 1  T (kun hørt), strandskade 4 V og så de 2 territoriehævdende stor præstekrave, som ad flere gange udtrykte stor frustration over hundeluftere med løse hunde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar