lørdag den 8. maj 2021

Gjerrild Nordstrand Øst.7. maj (JSC, PSC: 15.00 - )

Ankomst til Gjerrild sidst på eftermiddagen, men mange mindre hagl- og regnbyger indtil mørkets frembrud. Så kun lidt strø-obs på Præsteeng og omkring sommerhus med Rørhøg, Ringdrossel, Bjergvipstjert, Rødstjerter mv. 

Mest interessante var denne fluesnapper i sommerhushaven på Langholmvej, som sås af flere omgange mellem kl. 16.40 - 17.00. Så kom regnen igen. Koldbrun-agtig og med markant hvidt vingefelt på håndsvingsfjer. Desuden lys overgump og nakke, men nok ikke lys nok i nakken og måske lidt for brun-tonet i fjerdragen og isse. 

Og vingefelt ikke helt til kant, men usikker på hvor langt det faktisk skal gå etc. Desværre ingen kald fra fuglen, så vi blev aldrig sikre på denne. Men spændende var den :-) - og bogført som Broget Fluesnapper.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar