søndag den 16. januar 2022

SÆSONSTART 2022

Lapværling 15. januar 2022, Gjerrild Batterivej. Foto: JODK

Der har været et par kortvarige obs ved Gjerrild de første par uger med bl.a. Nordisk lappedykker , Bjergpiber og mange gæs i baglandet, især omkring Gjerrild Sø.  

15. januar 8.30 - 11.00 (JSC)

Vejr: 2-4/8, svag SV, koldt (omkring frysepunkt), en del sol og god sigt, men lidt diset på + 10 km og vindmøller mod Anholt kun periodevis synlige.

En kold dag, så ingen tidlige trækbevægeler. Mest bemærkelsesværdige var seks gåsearter, træk mod SØ til Gjerrild Sø med Grågås 160, Kortnæbbet Gås 5 (dog > 20 pp ved Gjerrild Sø), Blisgås 16 (også > 20 ved Gjerrild Sø) og Canadagås 18.  Desuden Bramgås 55 NV og Lysbuget Knortegås 72 R og Ø.  

Stille over vandet men jævn trafik af småflokke af Sort- og Fløjland og Ederfugle. Kun få Alke tilbage og en enkelt Havlit han Ø.

Desuden Havørn 1 ad Ø (to fugle ved Gjerrild Sø), Skærpiber 1 og Snespurv 2 Ø.

Jonas var forbi Batterivej med to Lapværlinger og Sanglærke 2 N. Dagens fugl en Amerikansk Sortand ved Stavnshoved, tæt på Bønnerup Havn  - blot 5 km vest for Gjerrild - fundet af Kent.  

16. januar 8.30 - 12.00 (JSC - JODK)

Vejr: 8/8, diset dag, 3-4 gr, svag, periodevis frisk SV, diset i horisontlinjen med 5-6 km sigtbarhed. 

Igen en stille dag, uden gæs på nær Blisgås 9 indtræk og 5 V og de sædvanlige Lysbugede knortegæs på fourageringstræk mod øst, i dag 79 Ø. 

Men generelt stille over vandet med få havænder, dog bl.a. Rødstrubet lom 16 R/T, Nordisk lappedykker 1 R, Alk 7 R/T og Lomvie 1 R. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar