søndag den 11. september 2022

Gjerrild Nordstrand Øst 11. september (JSC - JODK)

Vejr: Skiftende skydække 2-5/8, svag-let vind fra nordlige retninger (mellem NNV og NNØ), kølig start med 11 gr, men i sol + 16 gr., fremragende sigtbarhed + 20 km.

Nordstrand Øst 06.30 - 12.00

En forholdsvis artsfattig morgen og kun begrænset træk, dog igen i dag et nordvest-træk af Sortænder med 1.640 NV (herudover fugle i trafik mod Ø, og flokke i luften bag horisontlinje når skibe kom for tæt på), Fløjlsand 73 NV, samt lidt svømmeænder med Pibeand 19 V (3 + 16) og Spidsand 6 V (med Pibeænder).

Mange Splitterne i trafik øst-vest, både kystnært og langt til havs, og lignede mest rastende fugle i dag. Lidt flere Almindelig kjove med 1 MF Ø, 3 mørk R (en mod N og 2 sammen mod NØ) og ikke mindst Lille kjove 1 1K mellemfase Ø. Herudover Rødstrubet lom 6 T, Toppet lappedykker T/R, Mørkbuget knortegås 1 Ø, Tejst 3 T, lidt vadefugle med Sandløber 58 V, Almindelig ryle 11 V og Stor præstekrave 3 V.

Kun lidt træk i øvrigt med Hvepsevåge 1 V, Rørhøg 1 1K SØ (indtræk), Skærpiber 1 V (efterårsankomst), Gul vipstjert 1. Og JODK kort forbi Batterivej, hvor Stenpikker 4 blev noteret. 

Dagens fugl blev en Lille kjove. Trak mod øst på halvdistrance. Meget målrettet, klein i forhold dagens øvrige kjover, terneagtig med lange smalle vinger, koldbrun,, svage lyse skafter, lys nakke (stadig lille mørk kalot) og i visse vinkler indtryk af fremskudt bryst. Vi tænkte begge lille kjove og blev hurtigt enige om JODK prøvede foto, mens JSC kiggede. Kun svagt indtryk af smal lys overgump men på afstand kunne evt bånding ikke erkendes. Ny art fra Nordstrand Øst.  




Lille kjove 1K, Nordstrand Øst. 11. september. Foto: JODK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar