søndag den 19. februar 2023

18. - 19. februar Nordstrand Øst

18. februar 07.30 - 12.00 (JSC - MST - JODK) 

Vejr: Dagen efter storm "Otto", endnu med frisk vind fra V, mellem NV og SV, 3-4 gr., skiftende skydække 4-7/8, god sigt + 15 km, men lidt diset i horisont ude ved vindmøller på Anholt Flak.

Obs: Generelt pæn havfugle-dag med Rødstrubet lom 61 T, Toppet lappedykker 11 V, Gråstrubet lappedykker 10 V, Havlit 48 T, Sortand 793 V, Fløjlsand 163 T, Toppet skallesluger 268 V og Tejst 20 (19 T + 1 R; tangering af dagsmax). Men kun en Sule og få Alk, og hverken Ride eller Mallemuk kom i bogen.

Lidt træk af Grågås 26 N, Blisgås 14 indtræk fra N, Tajga/Tundrasædgås 16 V (nok Tajga), Sangsvane 8 T, Gravand 11 V og Pibeand 4 V.   

Trods den friske vind fint træk af Sanglærke med 208 NV, men ellers kun Allike 37 T og Lille korsnæb 8 TF. Desuden Rød Glente med 5 fugle R, træk V. 

19. februar 07.30 - 12.00 (JSC) 

Vejr: Kold start med rimfrost (minus 2 gr, dog stigende til 3-4 gr), jævn kold vind fra NV, 2/8 solrigt og god sigt + 20 km.

Obs: Trods jævn vind, modsat dagen før, overraskende dødt over vandet og kun meget få havænder og lommer, hvor eneste rimelig tal var Hvinand 27 V (heraf desuden 25 hanner). 

Omvendt et meget fint træk af Allike med min. 1.550 TF-V. Hyppigt kom flokke på 120 til 400 ex trækkende op fra SØ og S, gjorde trækforsøg øst for obs-posten, men flertallet fortrød og trak V. Enkelte flokke nåede langt udover Kattegat mod NØ, men efterfølgende kom småflokke ofte dryssende retur mod SV, så der var næppe mange som trak til Sverige i dag. 

Udover Sanglærke med 133 NV, kun småt med småfugletræk; flertallet gik NV inde over sommerhusområde og kunne ikke bestemmes, og over obs-posten kun lidt træk med bl.a. Ringdue 180 TF, Huldue 3 TF, Misteldrossel 2 TF, Grønsisken 79 V, Kvækerfinke 12 V, Lille korsnæb 3 TF og Bjergirisk 4 V. 

Fra dagen i øvrigt; Sangsvane 14 NØ, Grågås 7 N, Bramgås 32 NV, Kortnæbbet gås 4 NV, Gravand 11 V, Pibeand 2 V, Havlit 1 han V, Stor skallesluger 1 V,  Tejst 2, Strandskade 11 V og Sandløber 73 V (syv småflokke) og Skærpiber 1V. 

Bramgæs træk NV, 19. februar. Foto: JSC
 
Kortnæbbet gås træk NV, 19. februar. Foto: JSC

Stor skallesluger han træk V, 19. februar. Foto: JSC

Udsnit af Allikeflok trækforsøg, 19. februar. Foto: JSC

Ingen kommentarer:

Send en kommentar