søndag den 5. maj 2024

Gjerrild Nordstrand 5. maj (JODK - ARA - IK - JSC)

 

Vi ventede forgæves på opklaring hele morgen/formiddagen, men bortset fra en time mellem kl. 08 - 09, blev tågen liggende hele morgen/formiddagen og lange perioder kunne fyret ikke ses. Nordstrand Øst. 5. maj. Foto: JSC

Vejr: Først tæt tåge med 50-100 m sigtbarhed, svag vind mellem sydøst og øst, og sidst på formiddag fra nordøst. Fra 07.00 begyndende opklaring og mellem 08.00 - 09.00 lidt solstrejf, blå himmel og sigtbarhed på 1-1,5 km (Overskov kunne ses i dis). Men helt uventet, i stedet for opklaring, tiltog tågen igen og periodevis kun 50 m sigtbarhed, dog mest mellem 200-300 meter resten af obs-tiden og bygevejr nærmede sig fra syd og snuskvejr fra kl. 12.00 og kl 13.00 udbredt regn. 

Skuffende weekendvejr efter tre dage med sol, varme og østenvind. Især i dag, hvor tåge var forudset de første par timer, men ikke "hel-dags-tåge", som var ærgerligt, da der tydeligvis var kommet fugle op. Dagen blev - vejret taget i betragtning - dog ganske rimelig.

Obs fra obs-post Nordstrand Øst 05.00 - 12.00, desuden en del kratlusk i område, især de tidlige morgentimer - i mens tågen var værst - både område Nordstrand Øst og Vest. 

Vandfugle: Rødstrubet lom 5 Ø + 1 R, Fiskehejre 11 T, Bramgås 7 Ø, Tejst 3 Ø + 2 R, Småspove 1 V, Rødben 1 T og Mudderklire 16.

Rovfugle: Trods tåge Rørhøg 8 Ø, Blå Kærhøg 3 Ø + 1 TF, Fiskeørn 1 NØ, Spurvehøg 8, Tårnfalk 5 og Mosehornugle 1 Ø + 1 SV.

Due- og småfugle: Primært Skovpiber 113 Ø, Gul vipstjert 35 T og Kernebider 31 Ø.  Desuden Vendehals 1 sy (fra have Stavnshovedsvej), Sjagger 3, Stenpikker 25 R/T, Rødstjert 8 R + 2 Ø, Bynkefugl 1, Skovsanger 2 og Løvsanger 16 R  + 7 Ø, Gærdesanger 9 R + 4 Ø,  Munk 18 R, Broget fluesnapper 1 R, Kvækerfinke 1 sy, Havesanger 1 sy (ankomst) og ikke mindst Sivsanger 1 R/små syngende fra rapsmark. 

Fiskeørn træk tæt forbi kl. 08.48 i den korte time med rimeligt vejr. Nordstrand Øst. 5. maj. Foto: JSC

2K Rørhøg træk øst i tågen. Alle trak , på nær første fugl, i tåget vejr. Nordstrand Øst. 5. maj. Foto: JSC

Blå kærhøg træk nordøst i tågen. Nordstrand Øst. 5. maj. Foto: JSC

Udsnit af Mudderklire flok træk øst. Nordstrand Øst. 5. maj. Foto: JSC

Fin dag for Stenpikker med 25 rast, herefter træk. Nordstrand Øst. 5. maj. Foto: JSC

Også en fin dag for Kernebider med 31 Ø. Nordstrand Øst. 5. maj. Foto: JSC

Ingen kommentarer:

Send en kommentar