mandag den 9. juni 2025

Gjerrild Nordstrand 2. - 9. juni

Rødrygget Tornskade hun, 8. juni. Nordstrand Øst. Foto: JSC

 
Flere obs-dage end sædvanligt her primo juni, bl.a. fordi Pinsen lå sent 7.- 9. juni. Men stadig ret køligt og i Pinsen mest vestenvind og ofte både byge- og tordenvejr.  

2. juni (MST)

Svag vind fra syd, senere opfriskende fra sydvest, køligt og 8. gr. ved obs-start kl. 05.15, halvskyet, sigt + 10 km. 

Nordstrand Øst 05.15 - 09.15: Som ventet en stille dag, og igen lidt nordtrækkende gæs med Canadagås 131 og Grågås 8.

Rovfugle: Hvepsevåge 1, Rørhøg 2 2K og Lærkefalk 1. Intet småfugletræk, men bl.a. en Sortspætte.


6. juni (RDN) 

En times aftenobs i blæsevejr gav bl.a. Sandløber 2 og Stenpikker 1.

7. juni (JSC - RDN)

Svag sydvest, kølig start på dagen, skiftende skydække, god sigt + 15 km.

Nordstrand Øst: 04.35 - 09.15: Først på morgen kratlusk omkring Fjeldholmvej, Fridavej og klitrækken, men koldt og kun lidt sangaktivitet, og samt et par timer på obs-posten. RDN senere på kratlusk ved Nordstrand Vest. Desuden lidt strø-obs fra gåture i området. 

Intet træk, trods tørvejr og bortset fra fin ankomst af Kærsanger (samlet 11), småt med fugle. Fra dagen bl.a. Canadagås 4 rast, igen Toppet Skallesluger 24 Ø, Tejst 2 Ø, Sandløber 1 (i vdr.), Almindelig ryle 2, pænt med Splitterne (44 rast samtidigt), 

8. juni (JSC - RDN)

Småregn indtil 05.45, først vindstille/svag brise fra syd. Først overskyet, men opklarende efter 07.00 med sol, varme og skiftende skydække, efter kl. 09.15 svag nordvind/pålandsvind og køligere. 11-16 gr. og god sigt + 20 km. I løbet af dagen både regn og tordenbyger fra sydvest og bortset fra svaler, få fugle i luften. 

Obs fra Nordstrand Øst 05.50 - 09.30 (JSC) og morgenkratlusk Nordstrand Vest (RDN). 

Igen en dag med få fugle, bl.a. pænt Ederfugle-fældningstræk 246 Ø, Canadagås 22 N og 7 indtræk, Sortstrubet lom 1, Krikand 4, Hvepsevåge 2 V, Rørhøg 1 2K NØ og Topmejse 10 Ø og trækf., bl.a. i selskab i Træløber.. 

Ved Nordstrand Vest pænt træk/trækforsøgende Grønsisken 228, samt Kvækerfinke hun rast. Og ikke mindst indtrækkende Svaleklire - så er det efterår! Igen fint med Kærsanger med 13 (heraf min. 6 nye fugle) og Rørsanger 5. 

9. juni (JSC)

Blæsende fra vest med frisk vind ved solopgang, men aftagende til let-jævn i løbet af morgen. Kølig start, solrigt, 1/8  og god sigt + 20 km. 

Nordstrand Øst: 04.35 - 09.00: Tiden brugt alene på havobs, men småt men få fugle over vandet: Rødstrubet lom 3, Sortstrubet lom 1, Sule 6, Sortand 101, Fløjlsand 14, Ederfugl 14, Toppet skalleluger 10, Hvinand 3, Pibeand 2, Gråand 9, Krikand 11, Almindelig kjove 1 mørk og Splitterne 38. Igen indtrækkende Canadagås med 35. 

Mest interessant var en mulig Balearskråpe opdaget mod nord+ 1 km over vandet. Skråpen fløj ganske lavt i hyppige meget små buger i vinden og afløst af meget korte og hurtige sekvenser med piskende stivevinger over vandet. I det kraftige sollys skråt bagfra kunne det straks ses den brun og tænkte først sekunder om det var sodfarvet ? da den umiddelbart også virkede lidt langvinget. Men så ret hurtigt lys/hvidlig underside i kontrast til mørk hale når fuglen gik op i buge mod vinden. Den forekom nærmest at være fouragerende og fløj på stive vandrette vinger lavt over vandet indad mod obs-post, men så hurtigt op igen i lille buge og videre mod nordvest. Det var svært at få indtryk af undervinge, som syntes at være mørk-agtige, måske fordi lys kom fra oven, men en tydeligt lys bug. Da den fløj i zig-zag i vinden havde den ikke særlig stor fart på, alarmerede jeg RDN, som var i sommerhus, men efter opringning var det lidt svært genfinde fuglen, som var længere ude mod nordvest. RDN var pp et par minutter senere længere nede af kysten v Gl. Nordstrand, men nåede ikke at se/finde fuglen og jeg mistede kontakt med den mellem opringninger.
 .
Toppet Skallesluger træk øst. Nordstrand Øst. 7. juni. Foto: JSC

Fældningstrækkende Ederfugle. Nordstrand Øst. 8. juni. Foto: JSC

Kærsanger 8. juni. Nordstrand Øst. Foto: JSC. Samlet i Pinsen skønsmæssigt 17 forskellige Kærsangere registreret ved Nordstrand Øst og Vest. 

Træløber kom trækkende med Topmejser og røg ned i busk ved obs-posten, men røg retur mod sommerhusområdet. Nordstrand Øst. 8. juni. Foto: JSC

Ingen kommentarer:

Send en kommentar