torsdag den 26. maj 2016

Gjerrild: 22. maj 2016

Gjerrild den 22. maj 2016 kl. 04.15 – 13.40 (KO – ARA – JSC – APR – NN - RDN)

Det regnede endnu ved daggry, men KO var tidligt på plads og fandt syngende Flodsanger ved p-pladsen. Resten af morgenen blev den tjekket et par gange, men den sang kun meget uregelmæssigt og rykkede senere ca. 400 meter mod vest. Første observation af arten fra Gjerrild. Vinden var i perfekt retning og styrke fra SØ/ØSØ og skiftende skydække og første Hvepsevåge sås kl. 08.24. Det blev ikke en dag med stort ryk, men hæderlig dagstotal på 64 ex. indtil kl. 13.30. Fuglene gik bredt Ø + NØ, så der skulle arbejdes for dagstotalen. Desuden bemærkelsesværdigt mange brune Rørhøge, som primært trak Ø og – tidspunktet taget i betragtning – mange trækkende Tårnfalke (13), og givetvis flere, da flere musende fugle, som ikke blev set udtræk ansås for at være lokale. En Pirol, som tre gange viste sig meget kortvarrigt indenfor kort tid, var svær at få at se af alle. Den var iøvrigt meget gul på ryggen og kan således være en yngre han. Desuden stort træk af Kernebider, hvor dagstotalen nåede 69 ex (ny dags-rekord) med største flok på 9 ex, som gik meget højt. Også pænt træk af især Landsvale (+ 800) og fortsat mange Gule Vipstjerter (+ 200).

RDN kratluskede og fandt mulig Sibirisk Gransanger sy. (billede + lyd til nærmere analyse), samt og stort træk af Mursejler + 400 sidst på dagen. Samt en Aften/Lærkefalk desværre kun set i kortvarigt i modlys.

Jørgen Staarup Christensen & Kent Olsen
22. maj 2016


En Fiskeørn rastede kort ved kysten ud for obsposten. Foto: KO
Dagen gav 64 trækkende Hvepsevåger. Foto: KO
Det var efter lokale forhold en god dag for trækkende Mursejler. Foto: KO
Dagen bød også på et pænt træk af Landsvaler. Foto: KO
Syngede Havesanger. Foto: KO
En lokal Sumpmejse kom forbi obsposten. Foto: KO
En Gærdesmutte byggede rede på siden af en stamme langs med stien ud til obsposten. Foto: KO

Ingen kommentarer:

Send en kommentar