søndag den 2. april 2017

Gjerrild: 1.-2. april 2017

Den 1. april kl. 06.25 – 13.50 (JSC – John M)

Varmt (10 gr) og svag SV vind, men dagen meget diset over land og sigt på 1 km over vand; omkring kl. 08.30 dog nogen opklaring og sol (høje skyer) og god sigtbarhed over vand (dog kunne vindmøller ikke ses), men stadig diset over land fra Præsteeng og over Gjerrild Overskov, så svært at følge træk i indlandet. Heldigvis var ARA mfl. på plads ved Gjerrild Nederskov og senere Bakken, hvor stort NØ træk af Musvåger blev noteret (>400), hvor kun >70 blev set fra Nordstrand. Dagen bød på ny dags-max for Rød Glente ved Nordstrand; heraf 14 i skrue over obs-posten i selskab med 6 Musvåger, 1 Fjeldvåge og Vandrefalk. Også en god dag for Vandrefalk med min. 5 træk. En fin dag med god artsdiversitet, selvom der var flere lidt døde perioder og småfugle-trækket var absolut meget beskedent, bortset fra Ringdue (1.135). Årets første Rørhøge (4), Dværgfalk, Fiskeørn, Blå Kærhøg, Duehøg og Landsvale. Også en flot adult han Sortstrubet Bynkefugl rastende; ny dags-max for Kortnæbbet Gås (44 NØ), 57 Spurvehøge, 6 Bjergvipstjerter og jævnt flow mod vest af busktrækkende Gransangere, i alt 24.

Sortstrubet Bynkefugl. Fotograf ©: John Mortensen.


Den 2. april kl. 06.00 – 13.00 (JSC – JODK – HLÆ – CBB – John M)

Dagen startede med 8/8 og lidt tunge skyer, næsten vindstille, 10 gr og god sigtbarhed; dog til tider lidt diset over vand og manglende horisont. Opklaring med meget blå himmel efter kl. 09.30 og fortsat ingen vind. Meget stille fra morgenstunden; fra kl. 07.00-07.25 stille regn og som satte i gang i massivt træk af +2000 finker, overvejende Kvækerfinker, som stoppede med regnen. Dog løbende træk op ad formiddagen med >4300 finker i alt; anslået 30 % Bogfinker og 70 % Kvækerfinker og også fint træk af især Grønsisken. Med opklaring sås begyndende skruer af Musvåger (max. 55), Glenter (max. 10 trkf.), hele morgen lidt ujævnt træk af Spurvehøg (42), desuden Vandrefalk (2), Rørhøg (3), Blå Kærhøg, men ingen Fiskeørn. En vest-trækkende Fiskeørn blev dog set 15.50 (foto på Fugle i Østjylland). Lidt uventet kom en Isfugl forbi (3. observation fra Gjerrild Nordstrand), samt ny dags-max for Blisgås (105) med to flokke på 82 hhv. 23. På havet 44 Havlit rast i én flok, dog er dags-max 181 Ø 19/3 1985.

Blisgæs. Fotograf ©: Jørgen Staarup Christensen
Bramgæs og én Mørkbuget Knortegås (længst til venstre). Fotograf ©: Jørgen Staarup Christensen


Jørgen Staarup Christensen (JSC)
2. april 2017

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar