søndag den 24. januar 2021

Gjerrild Nordstrand øst, 24. januar (JODK)

 Gjerrild Nordstrand øst, 24 januar 2021

3 grader, skyet, svag vind fra sydlige retninger, god sigtbarhed


Efter gårsdagens ankomst af sanglærke var håbet om flere og måske de første grønsiskener. Sådan skulle det ikke blive. Eneste reelle træk var 2 grågås direkte udtrækkende mod nord. Over land skete der ingenting, hvorfor det blev mest til havobs. Egentligt ok udbytte for en halvkold januardag. Mest interessant var:


Hvinand ø23

Gravand ø1, v5

Toppet lappedykker r6

Rødstrubet lom ø19, r4, v2

Gråstrubet lappedykker ø1, v1

Toppet skallesluger ø24

Tejst ø3

Stor præstekrave ø24

Blisgås s1, sø14

Bjergand ø5

Sandløber ø10


Præsteeng er pt meget våd og det giver håb om gentagelse af sidste års mange dobbeltbekkasiner - samt ikke mindst enkeltbekkasiner. I kunne 7 dobbeltbekkasiner trampes op og ca. 100 sjaggere fouragerer på engene.


Dagen sluttede, som så mange gange før, på Batterivej. I går fandt jeg her en Lapværlig og jeg måtte se om den kunne genfindes. Det lykkedes, men til min overraskelse var der minimum 3 Lapværlinger. De fløj sammen med er stor flok engpibere og var overraskende svære at skelne fra disse i det grå vejr, og der kan derfor godt have gemt sig flere end 3.

Helt ude ved stranden var igen mange pibere og ikke mindst skærpibere (15), blandt disse gik en Bjergpiber. Desuden 2 snespurve, i alt 50 engpibere og 5 tornirisk. Sidst nævnte er årets første. Formentling overvintrende fugle og ikke trækfugle.

Bjergpiber, Batterivej, foto: Jonas Kjærgaard

Lapværling, Batterivej, foto: Jonas Kjærgaard

Lapværling, Batterivej, foto: Jonas Kjærgaard

Bomlærke sad i buske lige ved obsposten, foto: Jonas Kjærgaard

Sangsvaner trak lige hen over obsposten, foto: Jonas Kjærgaard

10 sandløbere, foto: Jonas Kjærgaard

Igen i år er der mange overvintrende præstekraver i området. I dag sås i alt 24 trækkende øst. Foto: Jonas Kjærgaard

14 Blisgæs trak SØ, foto: Jonas Kjærgaard

2 tejst langt ude foto: Jonas Kjærgaard







Ingen kommentarer:

Send en kommentar