Lige en lille tilføjelse til til året 2020... Kom i går aftes (25. januar) i tanke om, at der var nogle fotos af en fugl fra efteråret, som jeg ikke lige havde fået tjekket.
Ved ankomst til obs-posten ved Øst omkring solopgang 30. august kom en længe ventet 1K Aftenfalk forbi helt fra morgenstunden, men desværre var fotoapparat stadig i rygsækken. Da jeg endelig fik bøvlet apparatet frem var falken selvfølgelig forsvundet, men stod nu absolut fotoparat på volden og spejdede efter falken.
Efter lille minut ser jeg med et halvt øje en fugl lavt over græsplænen ved sommerhus mod sydvest og tænkte "Hov ...en Natravn eller ung Gøg eller eller???" og skyder bare fotos af fuglen, som hurtigt forsvinder væk bag træer.... så blot 3 sekunders obs, mest gennem kameralinse. Så var i tvivl om hvad jeg egentlig havde set og kiggede efterfølgende på kameraets fotoskærm, men kunne ikke rigtigt se noget i morgenlyset. Og tænkte den lige skulle tjekkes på skærm, når jeg kom hjem.
Men troede helt ærligt ikke på, at jeg havde set rigtigt, så glemte faktisk alt om at få tjekket fotos .... lige indtil i går aftes! Og gudhjælpemig ... var sgu en Natravn!! Første obs fra Nordstrand Øst, og samlet nu 228 arter ved Øst i 2020.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar