2 dage hvor der havde været nattefrost og obsen startede i minusgrader. Begge dage med svag vind i nord, en del sol og meget god sigt.
Morgenobs (16. marts 7:30-11:00 og 17. marts 7:00-11:00)
I dagene før havde der været stærk vind fra nord, så jeg håbede, at nogle havfugle var blæst væk hjemmefra og skulle retur i går og i dag. Men dagene bekræftede tidligere erfaring, at kulde og svag vind giver meget lidt bevægelse i fuglene.
Begge dage egentlig pæn artsbredde på småfuglene, men alle arter fåtallige.
Samtidig interessant at se, at der her i marts har været langt færre trækkende musvåger ved Gjerrild Nordstrand (221 fordelt på 8 obs-dage) end ved Fornæs (772 fordelt på 8 obs-dage). Sidste år samme periode Gjerrild Nordstrand 998 på 12 obs-dage, mod Fornæs 548 på 5 obs-dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar