onsdag den 24. marts 2021

Gjerrild Nordstrand Øst 24. marts (MST)

 Det begynder vejrmæssigt at smage af forår. Vinden var i dag i syd 6 m/s. Overskyet fra morgenen, men opklaring og en del sol fra midt på formiddagen. +5 grader for morgenstunden stigende til 14 grader mod middag. Noget diset over havet. Sigt 7-8 km.

Også fuglemæssigt begynder det at ligne forår med pæne træktal for småfugle - bl.a. bogfinke 397 V + 269 Ø, misteldrossel 27 Ø, stær 453 V, bjergvipstjert 3 Ø + 2 V og også et par sene vintergæster snespurv 4 V og bjergirisk 6 V. 

Ringdue havde årets første store trækdag med 5.480 I nordlige retninger, mens allike havde en rodet dag med 450 trækkende i alle retninger.

Kl 7:38 årets første målrettet NØ trækkende vandrefalk. Mens musvågerne igen i dag var meget tøvende - 15 NØ + 57 TF.

Ligesom de seneste dage var der også i dag et pænt træk af sangsvane 194 N og også lidt bramgæs 38 Ø + 33 V.

Over havet mest suler og rødstrubet lom, mens også både en sen vintergæst Alk 10 Ø (i en flok) og en forårsbebuder splitterne 11 Ø.

Endelig bød dagen på årets første svaleklire 1 N.

Bjergvipstjert fouragerende ved bækken


2 traner trækkende øst

Ingen kommentarer:

Send en kommentar