søndag den 22. april 2018


Gjerrild 22. april 6.40 - 13.00 (JSC - MST - John M + JSP (delvis) + RDN (delvis))

En stille dag på kontoret. Dagen startede køligt (5 gr) jævn NV-vind; og desværre start en time senere end planlagt. NV gav fint med Suler (168) og jævnt træk af Rødstrubet Lom (29), samt to Sortstrubet Lom. Desuden en Alm Kjove mørkfase aktivt V. Igen lidt gang i Sortænder med + 600 V og Fløjlsand 31.

 Ganske pænt med Suler i dag; flokke på op til 19 fugle og tæt på kysten

2K Duehøg kredse ude over vandet, men trak retur SØ

Der var intet større småfugletræk, udover Engpiber som sivede igennem hele tiden, og kliktælleren var nået til 511 ved afgang. Der var ingen rovfugle i luften bortset fra en enkelt Dværgfalk, et par Tårnfalke (øst langs kysten) og Røde Glenter og 2K Duehøg trækforsøg; først ca. 11.30, hvor vinden var gået i syd-sydøst og begyndende opklaring sås første Spurvehøg og kun 20 træk i dag og Musvåge 82 (primært trækforsøg og retur SØ), Rød Glente 8 og Tårnfalk 7. Obsen blev lukket ved 13-tiden; og af øvrige obs bør Trane 13 N, Nilgås 1 NV og Havørn 3K-type TF nævnes.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar