mandag den 13. november 2017

Gråmåge, 2K, 11. november 2017, Gjerrild Nordstrand Øst

Jonas Kjærgaard, der fandt fuglen, skriver: "jeg havde aldrig set en gråmåge, alligevel var det det første jeg råbte til Jørgen og John, da jeg så denne måge lige ud for obsposten tæt på kysten. Det passede bare. Lys, ensfarvet, lyse vingespidser, stor måge (hen mod svartbag), lys hale, to-farvet næb" og Jørgen Staarup Christensen skriver i DOFbasen "Kom langs kystlinje ca 20 m ude".

Jonas Kjærgaard var hurtig med kameraet. Alle foto: © Jonas Kjærgaard


mandag den 17. juli 2017

Sølvhejre, 3. juni 2017, Stavnshoved Rev, Gjerrild

John Mortensen, der fandt Sølvhejre den 3. juni 2017 ved Stavnshoved Rev, har netop sendt følgende billeder af fuglen, der udgjorde det tredje fund af arten ved Gjerrild.

©: John Mortensen.
©: John Mortensen.
©: John Mortensen.
©: John Mortensen.

onsdag den 12. juli 2017

Foråret 2017

Gjerrild sæson 2017.

Et fint forår med højt aktivitetsniveau, pæne træktotaler for næsten alle arter og god artsbredde. Og hele to nye arter for Gjerrild og ny sæson-max (dags- og/eller års-max) 20 arter (inkl. Fuglestationsårene).

Det var 5. år i træk med > 40 dage med totaltælling fra primært Gjerrild Nordstrand Øst. Samlet nåede vi 54 observations-dage med totaltællinger mellem 28. januar til 10. juni og yderligere 23 dage med enten kratlusk og/eller diverse strø-obs/kortvarige obs. Bortset fra medio februar til medio marts, ultimo marts og enkelte østensvinds-dage i april og maj, blev de fleste dage med fint trækvejr dækket. Påsken lå fint i år (9. -16. april), men var desværre præget af kølige NV-vinds-dage, så blev lidt en skuffelse. Den manglende dækning i marts satte sit præg årstotaler for Sang- og Pibesvane, og muligvis finker og Ringdue.

Rovfugletrækket bød på ny rekordforekomst for Rød Glente (218), Havørn (15) og Tårnfalk (208) og tangering af Steppehøg total (8). Yderligere en Steppehøg meldt, men desværre kun sparsomt beskrevet. Også fine totaler for Hvepsevåge (251), Rørhøg (100), Spurvehøg (794), Musvåge (2.475), Fiskeørn (44), Lærkefalk (79) og Vandrefalk (28) – og bortset fra Blå Kærhøg (29) og Duehøg (2) – lå totaler for Sort Glente (5), Fjeldvåge (18) og Dværgfalk (49) på  eller over gennemsnit for de seneste 5 års tællinger.

Hvepsevågetrækket kulminerede på en dag: 14. maj med i alt 124 fugle (4. største dag hidtil) og 50% af årets forekomst. Af de mere sjældne gæster blev der observeret Kongeørn (7. maj) og Hedehøg (25. maj), imens Lille Skrigeørn og Aftenfalk udeblev. Fra øvrige NØ Djurs tilsyneladende lavere aktivitetsniveau ved især Grenå og Fornæs; men Sort Glente (2), Steppehøg (1), Fiskeørn (9) og Vandrefalk (14) skal bemærkes.  Samlet igen et godkendt år for Rovfugletrækket.

For både Rød Glente, Musvåge, Rørhøg (2K i maj)  - og formentlig også Havørn – optræder et vist antal gengangere, som gør trækforsøg over en længere periode. For Rød Glente kulminerede forekomst i flere bølger; ultimo marts - primo april  og igen ultimo april til medio maj; muligvis to fremstød i sidste periode. Samlet blev 218 Glenter noteret, hvor kun et fåtal blev set udtræk NØ, flertallet set træk V eller trækforsøg (= returnerede SØ/SV); herudover 2-4 lokale fugle. Samlet forekomst vurderes at involvere mindst 100-120 forskellige fugle.

Rød Glente dags-totaler for træk og trækforsøg i 2016 og 2017.
For vandfugle skal et imponerende antal rastende havænder bemærkes; især mellem 12.-19. februar efter en periode med blæst øst. Max. antal var den 14. februar med Sortand 10.000 og Fløjlsand 750. Også flere Bjergænder (max. 4. marts: 102) og Havlitter (max. 2. april: 44) end tidligere år. Svømmeænder er fortsat meget fåtallige; men ny års-max for Knarand og Krikand 64 Ø i april er mange for Gjerrild.

Gæssene havde et godt år med  ny års- og/eller dags-max for Kortnæbbet Gås, Blisgås, Grågås, Canadagås og Bramgås. Sædgås, som ikke er årlig, blev registreret 29. januar; dog ingen Nilgæs. Tejst blev registreret i hele perioden og især i Påsken med typisk 7-9 per obs-dag; dog ekstraordinært 16. april 13 Ø (ny dags-max); formentlig fugle retur til ynglepladser ved Sangstrup/Karlby efter fouragering i Kattegat, men ynglefugle fra disse kolonier er ikke tidligere truffet i større antal ved Gjerrild (sæson-max. 1985: 21). Årets total, som formentlig indeholder en del gengangere, nåede 110 fugle.

Mest bemærkelsesværdigt blev to nye Gjerrild-arter med Topskarv (6. maj) og Silkehejre (22. maj).

For duer og passarina blev årstotaler ”marts-trækkere” (Ringdue, Misteldrossel, Bogfinke) i den lave ende af skalaen; bortset fra Huldue (216), Gråsisken (1696) og Grønsisken (5793); sidstnævnte med to toppe (medio-ultimo marts og ultimo april-primo maj). Omvendt havde alle svaler – især Landsvale (6149) - Skovpiber (1872), Engpiber (7000), Bjergvipstjert (73; hidtil 2. største år) og særligt Gul Vipstjert (2846) et godt år; sidstnævnte med ny lokalitetsrekord.  Også Tornirisk (1518) og Silkehale havde et godt år med (477), sidstnævnte formentlig rekord? Og set i hele perioden; første 13. februar og sidste 12. maj.  

Halemejse optrådte nærmest invasionsagtigt, især medio-ultimo marts og ny års-og dags-max registreret. Også mange Halemejser ved Gilbjerg og Skagen.

Desuden flere dage med godt fald/træk af især Sangdrossel, Bynkefugl, Stenpikker, Gran,-Løv- og Skovsanger, Tornsanger, Kærsanger, Broget Fluesnapper og Rødrygget Tornskade. Især flotte års totaler især for Ringdrossel (59), Sangdrossel (340), Stenpikker (60), Skovsanger (11), Broget Fluesnapper (30), Grå Fluesnapper (65) og Rødrygget Tornskade (32).

Nye års- og dags-max; Kortnæbbet Gås (45/44), Blisgås (211/105), Canadagås (94/47), Bramgås (2459/2048), Fløjlsand (3103/750), Rød Glente (218/23), Steppehøg (8/3), Tejst (110/16), Gul Vipstjert (2846/1203), Halemejse (282/104), Ravn (72/17), Gulirisk (8/3), og Bjergirisk (199/155).

Nye års-max:  Grågås (877), Knarand (5), Tårnfalk (208), Havørn (15), Silkehale (477), Sortstrubet Bynkefugl (2) og ny dags-max for Trane (30. april: 28 T) og Landsvale (12. maj: 3202). Desuden tangering af træk-års-max for Spætmejse (5).

Året bød sædvanligvis på mange fine oplevelser udover ovenstående med Islom (3 fund), Hvidnæbbet Lom (1 fund), Nordisk Lappedykker (2-3 fund), Hvid Stork (2 fund), Sølvhejre (3. juni; 1 R Stavnshoved Rev; 3. fund), Dværgterne (1 fund), Turteldue (27. maj; første fund siden 2007), Hærfugl (13. maj; 4. fund ved Gjerrild), Isfugl (2. april og 21. maj; 4. og 5. fund ved Gjerrild), Vendehals (4 fund), Sortspætte (2 fund, begge træforsøg), Bjerglærke (1 fund), Husrødstjert (2 fund), Rødtoppet Fuglekonge (1 fund; Gjerrild Nederskov), Korttået Træløber (2 fund), Pirol (2 fund), Hortulan (1 fund) og Karmindompap (3 fund).

Gjerrild Nordstrand er ikke Skagen, men en dækning på 40% -  54 dage ud af 135 dage i perioden –  er et udmærket resultat for en ”arbejdsramt fuglestation”. I løbet af foråret har 30-40 ornitologer besøgt Gjerrild-området, men kun fire totaltællinger er foretaget af ornitologer udenfor kernegruppen (fem), så stadig kun få et fåtal af østjyske ornitologer, som prioriterer Gjerrild.

I år en god artsbredde med 183 arter fra Nordstrand Øst (højeste hidtil); og samlet 192 arter i Gjerrild-området, hvilket placerede Gjerrild-området på en 3. plads over flest arter i Danmark (til dags dato), naturligvis efter Skagen (226) og Feddet (194). Det skal bemærkes, at i alt 206 arter er registreret på hele NØ Djurs mellem Stavnshoved Rev og Grenå, og her mangler stadig en række almindelig arter som Skeand, Sortklire mv. Og sæsonen blev fornemt sluttet af med Anders’ fund af Rosenbrystet Tornskade ved Grenå Havn 5. juni, som bekræfter både Gjerrild & NØ-Djurs potentiale.

Jørgen Staarup Christensen
10. juni 2017

Dokumentationfotos af sjældne forårs-fund ved Gjerrild

Maj og juni bød sædvanligvis på mange fine oplevelser med eksempelvis følgende fund.

Silkehejre, 22. maj 2017, Gjerrild Nordstrand Øst. ©: Rasmus Due Nielsen. Kom tiltrækkende fra nord ude og havet og drejede herefter vestover. Mellemstor hvid hejre, sort næb, sorte ben med gule fødder. Første fund  ved Gjerrild.
Silkehejre, 22. maj 2017, Gjerrild Nordstrand Øst. ©: Rasmus Due Nielsen.
Kvækerfinke 6. juni 2017, Gjerrild Nordstrand Øst. ©: Rasmus Due Nielsen.
Topskarv, 6. maj 2017, Gjerrild Nordstrand Øst. ©: Rasmus Due Nielsen. Opdaget RDN og ARA; ikke sikkert bestemt i felten, men foto viser tydelig Topskarv. Lokal SU-art. Første fund ved Gjerrild.
Topskarv, 6. maj 2017, Gjerrild Nordstrand Øst. ©: Rasmus Due Nielsen.
Topskarv, 6. maj 2017, Gjerrild Nordstrand Øst. ©: Rasmus Due Nielsen.
Topskarv, 6. maj 2017, Gjerrild Nordstrand Øst. ©: Rasmus Due Nielsen.
Topskarv, 6. maj 2017, Gjerrild Nordstrand Øst. ©: Rasmus Due Nielsen.
Sølvhejre, 3. juni 2017, Stavnshoved Rev. ©: Rasmus Due Nielsen. Tredje fund ved Gjerrild.
Turteldue, 27. maj 2017, Gjerrild Nordstrand. ©: Rasmus Due Nielsen. Set under lusk i de yderste klitter. Trak lavt over sommerhusene mod øst. Første fund ved Gjerrild siden 2007.
Turteldue, 27. maj 2017, Gjerrild Nordstrand. ©: Rasmus Due Nielsen.

tirsdag den 23. maj 2017

Gjerrild: 18. maj 2017

Torsdag den 18. maj 2017 (KO – SSL – RDN – FNI – IKP)


Spurvehøg. ©: Kent Olsen
Halemejse, trækforsøgende. ©: Kent Olsen
Tornirisk. ©: Kent Olsen
Bramgæs. ©: Kent Olsen
Hvepsevåge, 3K+ han. ©: Kent Olsen
Vandrefalk, 2K. ©: Kent Olsen
Hvepsevåge, 3K+ hun. ©: Kent Olsen
Hvepsevåge, 3K+ han. ©: Kent Olsen
Hvepsevåge, 3K+ hun. ©: Kent Olsen
Rørhøg. ©: Kent Olsen
Blå Kærhøg, 2K han. ©: Kent Olsen
Blå Kærhøg, 2K han. ©: Kent Olsen
Rød Glente. ©: Kent Olsen

torsdag den 18. maj 2017

Gjerrild: 12.-14. maj 2017

Bededagsferien den 12.-14. maj 2017 (KO – JODK – CBB – RDN – SSL – JSC)

Bededagsferien lå perfekt for træksæsonen og blev dækket fint med tællinger alle dage fra fredag den 12. maj til og med søndag den 14. maj.

Fredag den 12. maj 2017

Gravand. ©: Kent Olsen
Gravand. ©: Kent Olsen
Gulirisk - se flere billeder og hør kald  her. ©: Kent Olsen
Musejler. ©: Kent Olsen
Spurvehøg. ©: Kent Olsen
Dværgfalk. ©: Kent Olsen
Hvepsevåge. ©: Kent Olsen
Spurvehøg. ©: Kent Olsen
Tårnfalk. ©: Kent Olsen
Nordlig Gul Vipstjert. ©: Kent Olsen
Tårnfalk. ©: Kent Olsen
Lærkefalk. ©: Kent Olsen


Lørdag den 13. maj 2017

Hærfugl - se flere billeder her. ©: Kent Olsen
Rørhøg. ©: Kent Olsen





Søndag den 14. maj 2017

Hortulan - se flere billeder og hør kald her. ©: Kent Olsen
Sivsanger. ©: Kent Olsen
Sivsanger. ©: Kent Olsen
Vendehals. ©: Kent Olsen
Vendehals. ©: Kent Olsen