søndag den 28. oktober 2018

søndag den 9. september 2018

Gjerrild Nordstrand Øst - efterår 2018



1. september 2018


Fiskeørn træk tidligt morgen V ude over vandet

8. september 2018


Canadagæs (udsnit af flok på 13) træk til R i indlandet. Op til 150-180 talt R
på Præsteeng medio august-primo september

Almindelig kjove, lysfase 2K, rast det meste af morgenen langt ude mod nordvest. 
Kun kort varigt tæt på kysten


16. september Kapisk måge

1K Kapisk Måge, først R, herefter træk S. Foto: Rasmus Due


22. september 2018

Topmejse kom med trækkende Sortmejser, men fortrød og gik R


24. september 2018

Pibeand; i alt 76 træk V langs kysten



Spidsand; flok på fire fugle; i alt 5 træk V langs kysten

Kortnæbbet Gås; to kom langs kysten - ikke årlig ved Gjerrild


Sandløber (15 stk) R

Indtrækkende Tårnfalk


29. september 2018



Mellemkjove 3K træk V



Kongeederfugl 28. oktober 2018 

Kongeederfugl adult han i eclipe træk Ø i flok med ca 70 Ederfugle

Man kan lige ane det to-farvede næb, men gul knold ikke særlig markant. 

søndag den 10. juni 2018


Gjerrild Forårssæson 2018

En meget fin sæson med højt aktivitetsniveau og flotte årstotaler næsten over hele linjen.

Sæsonen blev åbnet allerede 1/1, og samlet 58 observationsdage med totaltællinger; heraf de 55 i træksæsonen fra ultimo januar til primo juni (fra 27. januar til 9. juni), og ikke mindst 34 dage med periodevis tællinger, da RDN har boet i sommerhus det meste af perioden fra medio april til primo juni.

Det var temmelig køligt først på sæsonen, hvorfor første større trækdag først blev 18. februar, men tilbagevende frost og sne lagde en kraftig dæmper på trækket indtil medio marts, dog gav flere kolde obs-dage med østenvind og frost overraskende fine træktal for især siskener og korsnæb. Påsken lå 24/3 - 2/4 og med JODK i sommerhus blev de fleste dage med fint trækvejr dækket.

April måned startede koldt også, men fra 7. april mere varme (ingen nattefrost) og østenvind, hvilket gav fine trækdage. Den 19. g 20. april var rekordvarme dage, men herefter var vejret fra ultimo april indtil primo maj køligere og præget SV-vind; men også enkelte NV og Ø/NØ-vind dage. Først fra primo maj tiltagende varme (+ 20-22 gr.) og fra midten af maj til primo juni højtryksvejr med varme + 20 grader og østlige vinde. Enkelte dage med vindomslag til vest - men stadig varmt - gav fine dagstotaler for almindelige rovfugle-arter.

Samlet missede vi flere dage med godt trækvejr mellem 20. marts til primo 6. april, men fra 7. april til 10. juni var dækningen meget fin med 38 dage med totaltællinger. Og alle øvrige dage (på nær kun 5 dage) har der været periodevise tællinger, strø-obs og kratlusk. Dette har samlet set nok givet den bedste dækning af Gjerrild i foråret vel siden Fuglestationsårene 1985-87; og kan ses i træktotaler for næsten alle almindelige arter.

Det blev på mange måder et mindeværdigt forår med Danmarks 8. fund af Stendrossel (14/5), samt yderligere to nye arter for Gjerrild med Sydlig Nattergal (20/5) og Rosenstær (29/5: 1 ad N).

Flere for Gjerrild sjældne fund (2. gangs fund) med Sorthalset Lappedykker (12/5),  Pomeransfugl (17/5: 2 N) og Vandstær (1/4).

Desuden bemærkelsesværdig rekord for Trane med alene 402 T 30-31/3; samt ny sæson- og/eller dags-max for yderligere 23 arter. Også en fin artsbredde med 195 arter fra Nordstrand Øst - næst-artsrigeste lokalitet i foråret i Danmark, kun overgået af Skagen/Grenen – og i alt 199 arter registreret ved Gjerrild til og med 10. juni.

Rovfugletrækket kom lidt sent i gang, men det blev alligevel meget fint med ny års-max for Sort Glente (13), Rød Glente (407), Havørn (19), Rørhøg (132) og Tårnfalk (239). Og formentlig tæt på rekord for Hvepsevåge (725) med kulmination ultimo maj 21-31/5: 536 T, hvor der desværre kun blev talt periodevis de store trækdage i landet 24/5 og 30/5, hvor hhv. 103 og 64 blev noteret, således har 1000 fugle måske været indenfor rækkevidde.

Også fine årstotaler for Spurvehøg (1117), Musvåge (3518), Fjeldvåge (33 heraf 14/4: 19 T), Fiskeørn (57) og Duehøg (6). Imens Vandrefalk (25) og Dværgfalk (43) var tæt på gennemsnit for de sidste 6 års tællinger, blev det et decideret bundår for Blå Kærhøg (12) og Steppehøg (0). Sidstnævnte blev dog set ved Grenå Enge (4/4) og Glesborg råstofsgrave (27/4).  

Lærkefalk-totalen nåede 49, hvilket set i forhold til østenvind og varme i maj ikke levede op til lignende østenvinds-perioder i 2016 (96) og 2017 (79); og dags-max blev pudsigt nok en lidt køling NØ vind dag 30/4 med 15 fugle. Omvendt fik vi endelig Aftenfalk i bogen (14/5: 2 R og 15/5: 1 T). Desuden sjældne gæster som Hedehøg (17/5), Kongeørn (21/5) og Lille Skrigeørn (15/5); muligvis samme fugl som blev set 19/5 ( Skrigeørn sp.) og 22/5 ved Tyvhøj ved Grenå, dog er langtidsstationære Skrigeørne i foråret meget sjældne.  

Igen i år lavere aktivitetsniveau på det øvrige NØ Djursland; men udover Steppehøg skal Sort Glente (4), Havørn (8), Fiskeørn (7), Aftenfalk (1) og Vandrefalk (11) bemærkes.

Fremgang i gåsebestande gør sig også bemærket ved Gjerrild og et meget flot år for trækkende gæs med nye års-max for Kortnæbbet Gås (165), Grågås (953), Canadagås (366) og Bramgås (7045; flest 15/5: 5990 NØ).

Sidste år gav perioder med hård østenvind i februar store mængder af rastende havænder, men et lignende vejr i år gav ikke samme afkast, og antallet Sortand, Fløjlsand, Havlit og Bjergand har været meget beskedent. Omvendt et fint år for Rødstrubet Lom (511) og Sortstrubet Lom (26).

Som tidligere år kun et meget beskedendt træk af svømmeænder og vadefugle, dog skal Strandhjejle 18/3 40 ved Stavnshoved og Mudderklire samlet 62 ex fremhæves (begge lok-max). I år færre H/F-terne end normalt, imens antallet af Splitterne formentlig er ny forårsrekord (901 T; max. 16/4: 140).
    
For næsten alle duer og småfugle blev årstotalerne i den høje ende af skalaen, især først på sæsonen dominerede sidste efterårs invasionsarter Gråsisken (10.324), Grønsisken (10.811), Lille Korsnæb (5425) og lidt mere beskedent Dompap (173).  Også Stor Korsnæb blev set træk på de store korsnæb-dage, samlet i alt 68 fugle; flest i februar.

Rekord for Gråsisken er fra foråret 1987 med 11.460 T efter en af de største invasioner herhjemme i 1986/87 (> 100.000 fugle).

Foråret bød på flere meget fine finkedage (> 5000 fugle) og > 60.000 finker mellem 24/3-14/4 flest 14/4: 31.160 heraf min. 60 % Kvækerfinker. Samlet nåede totalen 66.455 T for Bog/Kvækerfinke, men vi missede flere gode trækdage i denne periode, så 2018 kunne have været året med + 100.000 finker.

Også fine årstotaler for Mosehornugle (7), Huldue (284), Ringdue (20.237), Sanglærke (1183), Hedelærke (42, flest 20/3: 16), Engpiber (6282), Bjergvipstjert (64) og Ringdrossel (73; flest 29/4: 35); og den gode dækning i maj gav fine årstotaler for maj-arterne Mursejler (2762), Skovpiber (2704), Gul Vipstjert (3512; ny års-max), Grå Fluesnapper (131), Kernebider (260) og - et for Gjerrild - fint træk af Løvsanger (361). Og det varme vejr gav flere Karmindompapper (8-9); største antal siden 2008.

Også Stær havde et fint år med 4444 T mod et gennemsnit forrige fem år på 2208. Men tilbagegangen i bestanden er tydelig, når man sammenligner med årstotaler fra Fuglestationsårene, hvor der 1985, 86 og 87 blev registreret hhv. 16.267, 16.912 og 16.750.

Øget kratlusk af småfuglefald gav fine årstotaler især Rødstjert (35), Bynkefugl (64), Kærsanger (22), Gulbug (46), Gærdesanger (75), Tornsanger (45), Havesanger (30), Munk (80), Skovsanger (24), Broget Fluesnapper (50) og Rødrygget Tornskade (22). Desuden ”sjældne gæster” i form af Nattergal (1) og Sivsanger (4).

Korttået Træløber blev for første gang registreret busktrækkende 30/3 og i alt tre fugle, som er ny års-max. Også bemærkelsesværdigt forekomst af Rødtoppet Fuglekonge med 8-9/4 1 R/T og 12/4 hele tre fugle med 1 sy ved Nordstrand Øst, 1 sy ”gammel” Nordstrand, samt 1 sy ved Emmedsbo Plantage; lige udenfor det område vi normalt tæller med ved Gjerrild; samlet 4 fugle på fem dage.   

Trækkende Bomlærker er lidt et ubeskrevet blad, men igen i år registreret både i marts 18/3 21 N (én flok), 25/3 10 T og igen i maj 19/5 14 T.

I den lave ende skalaen skal Allike (6479), Skærpiber (11) og Gulirisk (0) nævnes  – sidstnævnte efter rekordforekomst sidste år på 8 fugle.

Nye års- og dags-max for Kortnæbbet Gås (165/110), Grågås (953/378), Bramgås (7045/5990), Rød Glente (407/35), Trane (481/227), Strandhjejle (41/40), Rødtoppet Fuglekonge (3/2), Spætmejse (10/4), Stor Korsnæb (68/26).

Nye sæson-max for Canadagås (366), Sort Glente (13), Havørn (19), Rørhøg (132), Tårnfalk (239), Lille Præstekrave (8), Almindelig Kjove (4), Dværgmåge (3), Splitterne (901), Gul Vipstjert (3512), Korttået Træløber (3), Dompap (173), Kernebider (260) og ny dags-max for Sangsvane (26/3: 376 T).

Ovenstående gælder forårstræk. For både Grågås, Dompap og Stor Korsnæb findes samlet større års- og dags-max fra efteråret 2017.

Udover ovenstående er følgende fine arter blev observeret: Islom (2 fund), Sort Stork (2/5, første fund siden 2009), Hvid Stork (2 fund), Vagtel, Dværgmåge (3 fugle), Dværgterne (5 fugle), Sorthovedet Måge (4. fund), Sortspætte, Grønspætte, Vendehals (4 fund), Pirol (2 fund), Nordlig Blåhals, Sortstrubet Bynkefugl og Lille Fluesnapper.

Det charmerende ved at følge trækket ved en samme lokalitet år efter år er, at alle år er forskellige og uforudsigelige. Samlet blev forårssæsonen 2018 et rigtigt flot år, som bliver svært at overgå de næste mange år, både med hensyn til aktivitetsniveau, artsbredde og årstotaler. Men glæder vi os allerede til næste års sæson og en ny historie.  

Fiskeørn 12. april 2018. Foto: Niels Juhl

søndag den 3. juni 2018

Gjerrild 22. maj – 2. juni (RDN, KO, MST, JSC, JODK)

Vejret har i hele periode været præget af højtryksvejr med varme og østenvind; kun mindre indslag af ustabil luft med byger og torden; især natten mellem 28.- 29. maj.

Der er blevet talt alle dage i perioden; i alt 6 dage med totaltællinger, imens Rasmus har været pp i sommerhus og typisk haft morgenobs (2 timer) + nogle timer mere i løbet af dagen, hvor det nu har kunne passe ind. Det har givet bedste dækning i maj – sikkert siden Fuglestationens-årene i 1985-87 - og fine træktotaler for de typiske maj-arter (Mursejler, Gul Vipstjert, Skovpiber, Grå Fluesnapper, Kernebider) og naturligvis Hvepsevåge.

Periodens bedste obs blev en adult Rosenstær N 29. maj – en udløber af større influx, hvor i alt 16-19 fugle er iagttaget på landsplan til og med 2. juni. Det største antal siden 2002, hvor 31 fugle blev registreret.

Rovfugletrækket har været domineret af Hvepsevåge med i alt 547 i perioden; hvor de største Hvepsevåge-dage (24. maj og 30. maj) desværre kun blev talt periodevis, så vi har misset en del fugle. Alligevel kom 24. maj (103) + 30.maj (64) fugle i bogen.

Sædvanligvis pænt med Rørhøg (2K) i perioden (25) og overraskende mange Tårnfalke (63). Også de Røde Glenter har imponeret med i alt 82 fugle trækforsøg. Lille indslag 2. juni med NV-vind-omslag fik + 140 Musvåger og 25 Glenter på vinger over Gjerrild.

Vejret har på mange måder været optimalt for træk i ultimo maj / primo juni, derfor overraskende få Lærkefalke (10), Sort Glente (2), og Dværgfalk (2) og ingen Aftenfalke; eller andre østlige/sydlige semi-sjældenheder, ikke bare ved Gjerrild, men også få Aftenfalke, Biædere, Lundsangere mm i hele landet. Vi mangler helt Blå Kærhøg i perioden og ingen Steppehøge endnu. Dog et par obs af Ørn sp., men vi forblev uden SU vingefang… endnu engang! Desuden skal Fiskeørn 10 bemærkes.  

Forventelig kulmination og flotte tal for Mursejler (2339), Grå Fluesnapper (80), Gulbug (26), Rødrygget Tornskade (13) og Kernebider (139) og i år flere Karmindompapper med 5-6 fugle i perioden. Men stadig mange Gul vipstjerter (1110), Skovpiber (460), Broget Fluesnapper (34) og Løvsanger (220), hvilket tyder på lidt forsinket træk for flere Afrika-trækkere.

Desuden igen Lille Korsnæb (299) på træk, og især skal rekordtræk af Canadagås med 233 NØ i perioden bemærkes.


Morgenstemning 2. juni - syngende Karmindompap ved P-pladsen (Video: JSC).  


Syngende Karmindompap tæt på obs-posten 2. juni (Video:JSC).  

Hvepsevåge 26. maj; flertallet af fuglene gik Ø/NØ over Overskov, kun få fugle over obs-posten (Foto: JSC)

Rørhøg 2K ved Marshøj 22. maj (Foto: JSC)
Landsvale. Gjerrild Nordstrand Øst. 26. maj (Foto: KO)
Mursejler trækkende øst. Gjerrild Nordstrand Øst. 26. maj (Foto: KO)
Rørspurv han trækkende øst. Gjerrild Nordstrand Øst. 26. maj (Foto: KO)
Busktrækkende Løvsanger. Gjerrild Nordstrand Øst. 27. maj (Foto: KO)
Knarand han og hun trækkende øst. Gjerrild Nordstrand Øst. 29. maj (Foto: KO)
Canadagæs trækkende øst. Gjerrild Nordstrand Øst. 29. maj (Foto: KO)
Fiskeørn trækkende øst. Gjerrild Nordstrand Øst. 29. maj (Foto: KO)
Rød Glente trækforsøgende. Gjerrild Nordstrand Øst. 29. maj (Foto: KO)
Kvækerfinke han. Gjerrild Nordstrand Øst. 31. maj (Foto: KO)
Hvepsevåge med meget slidte hale og svingfjer trækkende øst. Gjerrild Nordstrand Øst. 31. maj (Foto: KO)
Hvepsevåge trækkende øst. Gjerrild Nordstrand Øst. 31. maj (Foto: KO)
Canadagæs raster inden de forsætter trækket mod nordøst. Gjerrild Nordstrand Øst. 31. maj (Foto: KO)

torsdag den 24. maj 2018

Pinseferien 2018: 19-21. maj 2018

Lørdag den 19. maj 2018 kl. 04.30-11.15 + eftermiddag (KO ESB - og delvis JODK ved Marshøj om eftermiddagen)

Vejr: 1-2/8, svag NV, 6 gr -> 20 gr, god sigt + 15 km (varmeflimmer på + 2 km op ad formiddagen)

Startede ud med en adult Sortstrubet Lom i sommerdragt, der trak ind obsposten mod øst. Dagen ellers præget af små tal. Som sædvanligt gik der lidt lommer mod nordvest med Rødstrubet (7), Sortstrubet (1) og en adult Islom (2. fund i år) - alle i sommerdragt. Derforuden i samme spor trak lidt Sortænder (238) og enkelte Suler (6).

Rovfugletrækket var meget stille, men i en skue med Musvåger på trækforsøg sås en mulig Lille Skrigeørn. Desværre blev skruen i baglandet i modlys, hvorfor afstand var stor og ingen farver kunne erkendes på ørnen. Fuglen tog omkring 10 runder i skruen tæt sammen med våger inden den gled retur mod sydøst. Lidt større vingefang og særligt bredere vinger end musvåger, både arm og hånd. Korthalet og kredsende med kuplede vingestilling. Ingen vingeslag set. Forsøgt genfundet på retur ved Tyvhøj, hvor der dog kom mange våger uden den pågældende fugl var i blandt. Måske er den gået op igen? Fuglen er indtastet som nul-obs, og tæller således ikke med i fundstatistikken.

Om eftermiddagen var Jonas forbi Marshøj, hvilket gav Hvepsevåge (1), Sort Glente (1) og Fiskeørn (1) trækkende som det bedste.

Småfuglemæssigt var der kun få Skovpibere (29) og Gule Vipstjerter (70) på morgenobsen. Det blev dog til en ny årsart med en Karmindompap, der kort rastede inden den træk videre mod vest (hør optagelse).



Den 19. maj 2918. Sortstrubet Lom trækkende øst. Foto: KO.
Den 19. maj 2018. Kvækerfinke han trækforsøgende. Foto: KO.
Den 19. maj 2018. Broget Fluesnapper han. Foto: KO.


Søndag den 20. maj 2018 kl. 04.30-11.30 + divobs igennem resten af dagen (JSC KO - delvis FLU - ARA - RMJ - CO - JODK + 1)

Vejr: 1-2/8, svag SV drejende til pålandsvind fra N, 11 gr -> 20 gr, god sigt + 15 km (varmeflimmer på + 2 km op ad formiddagen)

Morgenen startede med første fund af Sydlig Nattergal ved Gjerrild, idet en syngende fugl sad i de yderste haver imellem parkeringspladsen og obsposten. Den kunne høres on-and-off igennem hele morgenobsen (hør optagelse) og igen om aftenen. Fundet gjorde at flere fuglekiggere gæstede Gjerrild.





Af andre nye arter for Gjerrild Nordstrand Øst kom Grønbenet Rørhøne på med en kaldende fugl fra bækken retning af i sommerhusområdet

Dagen bød ellers på lidt trækende Bramgæs (367) og lidt rovfugle i form af Hvepsevåge (7), Rød Glente (3), Rørhøg (1), Spurvehøg (14) og Tårnfalk (1).

Småfuglesammensætningen var klassisk med Mursejler (12), Skovpiber (31), Gul Vipstjert (239), Bynkefugl (7) og Stenpikker (2). Ligeledes blev det til tre arter fluesnepper med Grå Fluesnappe (5), en Broget Fluesnapper han og ligeledes en han Lille Fluesnapper, som kortvarigt sang fra en af haverne (hør den video JODK har optaget) og dermed blev endnu en ny årsart. Derforuden ankomst af Kærsanger med to syngende fugle.






Mandag den 21. maj 2018 kl. 04.30-11.45 + divobs igennem resten af dagen (JSC KO - ARA - RMJ - SSL - delvis RDN - JSP + 1)

Vejr: 2-4/8, svag SØ, 8 gr -> 14 gr, god sigt + 15 km. Kun meget lidt varmedis.

Sigten var virkelig god og uden flimmer, men trækket af lommer forblev uden de store overskrifter med Rødstrubede (5) og Sortstrubet (1) - alle i sommerdragt. Derforuden i samme spor trak lidt Sortænder (272) og enkelte Suler (2).

Ligesom tidligere år sås udtrækkende gæs. Bramgæssene (7) og Knortegæssene (8) er naturligvis på vej til ynglepladser, mens Grågæs (62) og Canadagæs (3) måske er på vej til fældeområder nordligere i Skandinavien?

Dagen bød ellers på et fint træk af rovfugle i form af Hvepsevåge (44), Rød Glente (3), Rørhøg (10), Spurvehøg (23), Tårnfalk (4) og Dværgfalk (2).

Morgenens største træk sås blandt småfugle, hvor især sangere og fluesnappere overraskede med hovedparten af fuglene trækkende henover obsposten: Grå Fluesnapper (26) og Broget Fluesnappe (6) foruden Skovsanger (7) og Løvsanger (96). Småfuglesammensætningen ellers klassisk for årstiden men med flotte tal for lokaliteten med Mursejler (250), Digesvale (62), Landsvale (116), Bysvale (38), Skovpiber (69), Gul Vipstjert (232), Bjergvipstjert (1), Bynkefugl (4) og Stenpikker (7). Derforuden også Kærsanger (3) og Gulbug (5).

Finkerne skal også med: Bogfinke (344), Kernebider (18), Lille Korsnæb (33)og Karmindompap (1) trækkende, hvor den dog kort sad og sang i træerne umiddelbart vest for obsposten inden den trak videre.


Den 21. maj 2018. Grå Fluesnapper trækkende øst. Foto: KO.
Den 21. maj 2018. Mursejler trækkende øst. Foto: KO.
Den 21. maj 2018. Løvsanger inden den trækker øst. Foto: KO.
Den 21. maj 2018. En lokal Musvit han. Foto: KO.
Den 21. maj 2018. Den lokale Tornsanger. Foto: KO.
Den 21. maj 2018. Trækkende Rørhøg. Foto: KO.
Den 21. maj 2018. Trækkende Mursejler. Foto: KO.

lørdag den 19. maj 2018

Gjerrild 15.- 18. maj (MST, KKK, SSK,  RDN)

Dækning 15.- 17.maj; fint sommervejr, men vind både fra østlige hjørner og nord-vest 17. maj. Desværre ingen dækning 18. maj!

Rovfugle-trækket har ikke imponeret, men alligevel jævnt med Hvepevåger (68), Rørhøg (16), Spurvehøg (29 - nu over 1000 fugle træk), Musvåge (127 - nu over 3000 træk), Tårnfalk (16), Dværgfalk (3), Lærkefalk (1), Vandrefalk (1) og fine arter: Aftenfalk (2K han 15. maj) og Hedehøg  (hun 17. maj). Desuden en mulig Lille Skrigeørn 15. maj, men desværre for langt væk til at kunne bestemmes.

Fra periode skal også rekordtræk af Bramgås 5.990 (15. maj) og Pomeransfugl 2 NV (17. maj) bemærkes.


Hedehøg 17. maj trækforsøg. Foto: KKK 

 Hedehøg 17. maj trækforsøg. Foto: KKK 

Hedehøg 17. maj trækforsøg. Foto: KKK 

onsdag den 16. maj 2018

Finderberetning: Stendrossel

I går, 14. maj besluttede jeg at køre en aftentur til Albækvej. Det er en stor åben ”ådal” midt i Hemmed Plantage der er gennemskåret Gjerrildbanestien. Jeg havde fået SMS fra Rasmus Due Nielsen, at de havde set aftenfalk og lærkefalk i Gjerrild, og jeg tænkte, at det kunne være en lokalitet hvor de fouragerede. Vel ankommet så jeg en lille rovfugl på en pæl et par kilometer væk. Gik hele vejen langs stien til den anden ende, blot for at konstatere, at det var en tårnfalk. Da jeg kom tilbage, ville jeg egentlig gå op til bilen, men gik i stedet den anden vej, da jeg havde set en rødrygget tornskade. Fik et par middelmådige billeder af den og begav mig mod bilen for at køre hjem. På et fodboldmål udenfor ejendommen, så jeg et rødt/orange stykke plastic eller en bold, og da jeg satte håndkikkerten til øjnene, fløj ”bolden” ca. 20 m væk og satte sig i et stynet lindetræ. Et hurtigt kig i håndkikkerten gjorde det klart, at her skulle tages billeder. Jeg fotograferer med digiscoping, og fik hurtigt sat teleskopet på benene, og fik taget en del billeder. Nu gentog historien sig, fra dengang jeg fandt østlig husrødstjert: Jeg vidste ikke hvad det var for en fugl, men var klar over at det var noget helt særligt. Som birder vil jeg betegne mig selv som flittig fremfor dygtig. :-) men jeg har ikke brugt meget tid på at sætte mig ind de mere eksotiske arter, dem er der jo alligevel ikke så stor chance for at se. Endnu en fordel ved digiscoping er, at man kan sende billeder pr. SMS forholdsvis nemt og hurtigt. Fik sendt et billede til RDN som jeg vidste, var i Gjerrild. Ringede ham umiddelbart op på den ene telefon, mens jeg tog billeder med den anden telefon. Han svarede ikke!!! Fik komponeret en SMS til Jørgen Staarup Christensen, og sendt den også. Han tog heldigvis telefonen, men havde ikke set SMS endnu, så vi aftalte at han ville ringe tilbage. Det gjorde han efter meget kort tid, og jeg kunne nu få at vide, at det var en stendrossel jeg stod og kiggede på, og at den var pissesjælden. Vi aftalte, at jeg prøvede at fastholde fokus på fuglen, og få taget en masse billeder. Imens kontaktede Jørgen de af folkene fra Gjerrild-gruppen, som kunne tænkes at være i nærheden. Det første billede tog jeg kl. 20.24 så der var ikke længe til solnedgang. Fuglen var nu væk, og jeg blev ringet op af Kent Olsen som var på vej. Rasmus var den første på pletten, og fuglen var nu igen væk efter at have poseret på tagryggen af stuehuset. Kort efter ankom Kent og derefter Anders og Carsten fra Grenå. Det lykkedes at genfinde fuglen og alle så den. Stephan og Flemming nåede desværre ikke at se den, ærgerligt.

Kl 20.39 tog jeg det sidste billede, og jeg fik senere en halvknotten meddelelse på messenger om hvorfor jeg først havde udmeldt den kl 20.50. Jeg synes egentlig det er ganske godt gået, at JSC sørgede for at få den på birdalarm 11 minutter efter det sidste billede var taget, og jeg fik lavet et midlertidigt opslag på Fugle i Østjylland med billede, mens vi stod uden for lands lov og ret, og jeg har ikke engang selv birdalarm.

Inden vi gik hjem, talte jeg med grundejeren, som var vældig interesseret, og sagde at vi gerne måtte gå rundt næste morgen, bare vi var stille da de havde et tvillingepar som de gerne ville have til at sove lidt længere end til kl 04. Det fik jeg kommunikeret ud på Facebook, og det så ud til at alle overholdt det, tak for det.

Kl 04.30 næste morgen var flere håbefulde birdere mødt op for at se piphans, mange havde kørt langt, desværre forgæves.

Endnu engang har jeg lært, at som ”ikke hardcore” birder, gælder det om, at få taget en masse billeder, og derefter at få delt nyheden så hurtigt som muligt, så så mange som muligt får lejlighed til at se vidunderet.

Jeg var egentlig ikke i superhumør da jeg tog til Albækvej. Det var jeg da jeg tog hjem. Se evt Kent Olsens beskrivelser og video på: BirdsDK

*John Mortensen