onsdag den 28. oktober 2020

Gjerrild Nordstrand Øst 28. oktober (MST)

 Vejr: 1/8, vind SSV 6 m/s, temp +10 grader, noget diset over havet fra morgenstunden, sigt 5 km > 10 km

Morgenobs (07:15 - 11:00): Pænt med SØ trækkende alke (8.520 SØ + 300 R) fra morgenstunden. Tilsyneladende flere SØ trækkende længere ude, men de kunne kun anes i morgendiset. Også pænt træk af suler (161 Ø), men ellers småt med havtræk (sortand 194 Ø,  fløjlsand 14 Ø, ederfugl 118 T, rødstrubet lom  4 Ø + 2 V,  sortstrubet lom 1 Ø, toppet skallesluger 11 Ø, gråstrubet lappedykker 1 Ø og ride 3 V). Også få ænder (pibeand 7 Ø + 3 V, gråand 1 V og hvinand 1 Ø). Sidst på formiddagen kørte jeg lidt rundt i området i håb om at genfinde en af sejlerne fra de foregående dage - dog uden held. Jeg kom bl.a. forbi Gjerrild Klint, hvor jeg talte med Thomas og Rune. De havde talt 12-13.000 SØ trækkende alke fra morgenstunden, hvilket jo bekræfter, at jeg fra Nordstrand Øst kunne ane flere SØ trækkende alke længere ude i diset. Senere på formiddagen havde de haft mange NV trækkende alke. Dem havde jeg ikke fra Øst. 

lørdag den 24. oktober 2020

Gjerrild Nordstrand Øst 23. - 25. oktober

 


Gråsejler, Nordstrand Øst. 23. oktober. Fotos: RDN

Fredag 23. oktober (RDN)

Ankomst torsdag aften til sommerhuset med pæne forventninger til de næste dage grundet varme og svage, sydlige vinde. Ankom lidt sent på morgenobsen, men der var stadig pænt gang i alketrækket. Småfugletrækket blev ikke dækket så godt, da der var pænt med arter og antal over havet. 

Kl 9.31 har jeg lige sluppet en alkefugl, som desværre forblev ubestemt, da jeg kigger op fra skopet og til min store overraskelse ser en sejler flyve rundt et stykke oppe. Hurtigt får jeg fundet kameraet og får taget nogle ubrugelige billeder – dagen er mørk og grå. Jeg får dog kameraet indstillet til forholdene og får lidt flere billeder af fuglen. Jeg ser den dog ikke meget mere end et minut og så forsvinder den mod sydøst og over gården/fyret. Jeg kan ikke bestemme sejleren ud fra kamera-displayet og jeg tænker, at den nok er væk. Kl 9.54 opdager jeg dog igen en sejler mod sydvest over sommerhusområdet. Den fouragerer mens den kommer tættere og tættere på. Til sidst fouragerer den langs kystlinjen og jeg får taget nogle flere billeder. Jeg er stadig overhovedet ikke sikker på bestemmelsen, men jeg vurderer at jeg hellere må få adviseret de lokale ornitologer. 

Jeg er kommet afsted uden mobil, så jeg må tilbage til sommerhuset. Her får jeg affotograferet mit kameradisplay og sendt til den lokale Gjerrild-gruppe, hvorefter jeg returnerer til obsposten. Jeg ser dog ikke sejleren mere igen. Tilbage i sommerhuset får jeg endelig billederne overført til computeren og sendt til forskellige mennesker. Flere er positive, men få tør sige noget skråsikkert. Jeg sender derfor en lang række billeder til Hans Larsson og får et positivt svar tilbage. FEDT! Dagen byder udover Gråsejler - som er første fund fra Gjerrild - også på gode arter som, Nordisk Lappedykker og Søkonge. Meget fornemt efter østjyske forhold.



Gråsejler over Bentevej, Nordstrand Øst. 24. oktober. Fotos: RDN


Lørdag 24. oktober (RDN) 

Lørdag morgen og igen en lidt sen ankomst til obsposten. Anders Rasmussen er dog allerede pp og han melder om meget intenst træk af Alke. Flokke på op til >100 fugle kom jævnligt forbi på en nogenlunde afstand. Vi får kort diskuteret sejleren og jeg beslutter mig for at holde øje med baglandet. Småfugletrækket er dog begrænset, men det er jo efterhånden også sent på sæsonen. 

Ved ti-tiden er jeg i gang med at tjekke nogle sortænder, da jeg ser en sejler langt ude over vandet. Jeg prøver forgæves at guide Anders ind på retningen, men han ender med at få fuglen i mit skop. Han ser den dog kun kortvarigt inden den forsvinder for ham og vi kan ikke finde den igen. Den er dog også alt for langt væk til noget brugbart, men vi var enige om, at den havde retning mod land. Mon gårsdagens Gråsejler stadig var i området? Vi ser dog ikke mere til sejleren, men må nøjes med Nordisk Lappedykker, Søkonge, Lapværling, Skovsneppe og næsten 15.000 Alke (ny dags-max for Gjerrild). Ikke helt skidt. 

Vejret bliver en flot en af slagsen og både AR og jeg er ude stort set hele dagen, om end det ikke var effektiv birding. Sidst på eftermiddagen er jeg lige færdig med at ordne kartofler, da AR ringer med en sejler over svigerforældrenes sommerhus. Han har endnu hverken set den i kikkert eller fået billeder af den! Jeg skynder mig derover og sammen ser vi nu sejleren fouragere i et forholdsvis konstant område over sommerhusene/campingpladsen. På vej derover får jeg adviseret et par stykker, således at vi ikke skal bruge for meget tid på det under obsen. Sejleren ses ret godt, men der er ikke så meget lys og gøre godt med, men hvad vi kan se fra vore kameradisplays tyder på en Gråsejler, mest sandsynligt gårsdagens fugl. Ca. 1745 forsvinder sejleren mod øst med endnu en sejler! Grundet afstand og lys er det ikke muligt at se nogle kendetegn på fugl. nr. 2. Grundet den lange observationstid når flere østjyske birdere frem og se fuglen. 

Med Skovsneppe, Lapværling og ikke mindst Gråsejler kom Gjerrild Nordstrand Øst op på 223 arter for 2020 – ny rekord og vel en der bliver svær at slå? Der er endda stadig et par stykker mere, der kan nås inden 2020 rinder ud. I alt er 229 arter registreret ved Gjerrild samlet i 2020.

Typisk alkefugleflok træk. Nordstrand Øst. 25. oktober. Foto: JODK

Alk. Nordstrand Øst. 25. oktober. Foto: JODK

Pænt med Rider i dag. Her 1K Ride. Nordstrand Øst. 25. oktober. Foto: JODK

Blå Kærhøg, Gjerrild, Batterivej. 25. oktober. Foto: JODK

Søndag 25. oktober (JODK) 

Vejret var gråt med hård vind fra syd (10m/s), regn/småregn fra sidst på formiddagen. Observatører JSP, RDN, UEM, LP, JDK +2

Alketrækk med høj intensitet fra morgenstunden. Kl 08.30 allerede 8500 Alke i bogen. Samlet endte dagen på 10.150, hvilket er en meget flot alkedag ved Gjerrild. Ingen stor artspredning, men flere fine indslag i det stærkt kaotiske alketræk, bl.a. Søkonge 1, Tejst 5, Fløjlsand 80, Lomvie 1T+1R, Havlit 1R og Ride 4 R+36T.

Målet for alle var dog at se/gense gråsejlerne fra de to forrige dage. Det lykkedes......næsten. Kl 10.30 opdagede JDK en sejler langt ude over vandet lige ud for obsposten. Den kom langsomt nærmere og lidt under halvdistance, der blev den desværre og kom aldrig tættere på. Den fouragerede i små 10 min, hvor den både var helt nede i Alkeflokkene og senere højt oppe i skyerne. En højst besynderlig obs, idet det regnede og blæste kraftig, Hvorfor lå den helt derude fouragerede. Til sidst trak den længere ud over havet og gik mod vest i retning af Stavnshoved. En tyk sejler, men vi kunne ikke se afgørende karakteristika. Vi blev hængende lidt i håb om at den kom forbi igen, men nej. Dog en trøst, at den kun anden Lapværling for Gjerrild Øst trak lige hen over obsposten op ad eftermiddagen.

fredag den 23. oktober 2020

Gjerrild Nordstrand 14. - 18. oktober

Vejr bød på hårde og frisk vinde mest fra NØ onsdag og torsdag, efterfulgt af svag vind fredag og lørdag og igen hård vind denne gang fra NV søndag. Tørvejr, køligt (5 - 10 gr.) og ofte ganske solrigt flere af dagene. 

Fuglemæssigt generelt stille dage; både arts- og antal; mest bemærkelsesværdigt 

14/10: Pibeand 129, Hvinand 30, Lapværling 1 (Batterivej)

15/10: Gråstrubet lappedykker 4, Lomvie 5, Strandhjejle 10,

16/10:  Sule 248, Tundrasædgås 4, Kortnæbbet gås 3, Pibeand 100, Ederfugl 904, Fløjlsand 272, Alk 463, Sortspætte 1   

17/10: Bramgås 137, Fjeldvåge 1 1K, Bjerglærke  1, mulig Sibirisk Gransanger 1

18/10: Taiga/Tundrasædgås 75, Sortand 2134 NV, Musvåge 7 TF (en skrue)

Sule 1K. 14. oktober. Foto: JODK 


Tundrasædgås. 16. oktober. Foto: JSC

Sandsynlig Sibirisk Gransanger med "et-tonet kyllingekald".  17. oktober. Foto: JSC

1K Fjeldvåge. 17. oktober. Foto: JSC

Sandløber. 17. oktober. Foto: JSC

Mulig Bjergpiber.  Opdaget på to kald som lød som Bjergpiber, men lige da den passerede, var kald mere lig Skærpiber. Meget lys/hvid underside. Blev aldrig helt sikker på Bjergpiber. 17. oktober. Foto: JSC

tirsdag den 20. oktober 2020

Gjerrild Nordstrand Øst 20. oktober (MST)

 Vejr: 8/8, vind S 3 ms > 9 m/s, +10 grader, diset fra morgenstunden, sigt 5km > 10 km

Morgenobs (08:00 - 11:30): I dag stemplede aklefuglene for alvor ind (alk 1.679 Ø, 233 V og 102 FU, lomvie 2 Ø) Ellers en stille dag, hvor småfugletrækket ikke rigtig kom igang (engpiber 2 Ø, sjagger 47 Ø, vindrossel 9 Ø, blåmejse 4 Ø, musvit 11 Ø, bogfinke 59 Ø, kvækerfinke 1 Ø, stillits 22 Ø, grønsisken 14 Ø, bjergirisk 53 V, lille korsnæb 31 Ø, stor korsnæb 2 Ø og dompap 10 Ø). 

mandag den 19. oktober 2020

Gjerrild Nordstrand Øst 19. oktober (MST)

 Vejr: 1/8, vind V 5 m/s, +8 grader, sigt +15 km

Morgenobs (07:45 - 12:15): Havde forventet en stille dag med vinden i vest og efter den stille dag i går, men Gjerrild overraskede igen! Dejligt mange indtrækkende gæs (lb knortegås 11 Ø, grågås 14 SV, kortnæbbet gås 8 SV, tundrasædgås 78 V samt tajga/tundrasædgås 122 V). Desværre trak nogle af sædgæssene vest langt og kunne ikke bestemmes tajga/tundra. Dagens store overraskelse en lunde (1 vdr V), som trak vest 3-400 m ude. Det er svært at bestemme størrelse på en fugl 3-400 m ude, men den syntes en lille kompakt alkefugl med kraftigt næb. Ensfarvet gråt hoved mod mørk krave og mørk undervinge. Også pænt mange sule i dag (143 NV), mens lommerne (1 rødst lom FU) også i dag var meget fåtallig. Som forventet ikke mange trækkende småfugle i vestenvinden (gransanger 1 V, musvit 9 Ø, blåmejse 5 Ø, sortmejse 1 Ø, stillits 12 V, lille korsnæb 4 Ø, grønsisken 5 Ø, dompap 2 Ø, jernspurv 1 Ø, bogfinke 8 Ø, bjergirisk 72 Ø og sanglærke 10 indtr). Ligesom i går og pænt udenfor sæson musvåge (6 tf NØ) - 4 kredsende over Knudshoved og 2 tf NØ ved Stavnshoved.

tirsdag den 13. oktober 2020

Gjerrild 13. oktober (MST, JODK, John M)

En fin dag med især mange indtrækkende Grågæs (429 SV), stigende antal alkefugle (Alk 41 T), lidt rovfugletræk med bl.a. Blå Kærhøg, Spurvehøg 14 og Tårnfalk 2, samt god brede i småfugletrækket, især skal Bjergvipstjert 6 IT og Lapværling 2 bemærkes.

Tranetrækket brager løs over Østdanmark, men også to fugle kom forbi Gjerrild. 13. oktober. Foto: John M

Igen i år en rastende Vandrefalk i Vandkæret. Har været pp de seneste par uger. Foto: John M

Lapværling - en ud af to - rastende ved Batterivej. Foto: JODK

søndag den 11. oktober 2020

Gjerrild 9. - 11. oktober

Gjerrild Nordstrand 9. oktober

RDN og JSC ankomst sidst på eftermiddagen i gråvejr og enkelte korte perioder med lidt støvregn. RDN fandt lumsk sejler som rastede i længere tid, men nok en almindelig Mursejler. 

Sene sejlere i efteråret altid spændende. Fotograferet over Agnetevej, Gjerrild Nordstrand. 9. oktober Foto: RDN


Gjerrild Nordstrand 10. oktober (RDN, JSC)

Vejr: Dagen startede overskyet 8/8 og kølig (5 gr.) SV-vind, efter 09.00 opklaring fra SV og + 10 gr., god sigt + 15 km, men flimrende horisont. 

Nordstrand Øst (07.15 - 12.15): Igen en efterårsdag med mange arter, men uden sensationer.  Lidt stille over havet; bortset fra kutter med jægere, som fik mange Sortænder R langt mod nord (min. 3000) på  vingerne og ligeså de usædvanligt mange R Ederfugle (400). 

Over havet også Rødstrubet lom 10, Gråstrubet lappedykker 1, Sule 145, Blisgås 13, Krikand 13, Spidsand 6, Pibeand 6, Alk 8, Lomvie 1, Alk/lomvie 7 og Tejst 2, samt Splitterne 3 V og Strandhjejle 2 V.  Usædvanligt mange Grågås OF fra Stavnshoved til R i Vandkæret; heldigvis Kalø-folk ved Stavnshoved ved solopgang, hvor 1030 R blev optalt! Også 250 Lysbuget Knortegås her. 

Lidt trækkende rovfugle med Musvåge 7, Spurvehøg 5, Rød glente 4, Rørhøg 1 og Tårnfalk 4. Og ganske pænt med småfugle om ikke store tal; flest Sanglærke 143 V, Engpiber 122 V og Blåmejse 78 Ø. Fra dagen i øvrigt Grønspætte 1 R, Stor flagspætte 2 Ø, Skærpiber 1, Bjergvipstjert 2, Stenpikker 1, Misteldrossel 19 , Gransanger 11, Sortmejse 4, Skovskade 8, Lille korsnæb 14, Dompap 11 og ankomst af Bjergirisk 15 T.

Strø-obs i løbet af dagen gav yderligere mange Gransanger, lidt Engpiber, Sanglærker, Landsvaler og Bjergirisk 17 Gl. Nordstrand. 

JODK ankom sidst på eftermiddagen til efterårsferien ved Gjerrild og lagde vejen forbi Batterivej, som gav årets første Bjerglærke og yderligere 30 Bjergirisk. 

Årets første Bjerglærke 10. oktober. Gjerrild Batterivej. Foto: JODK

Sølvhejre mellem Stavnshoved og Bønnerup. 11. oktober. Foto: John Mortensen. John ringede, at en Sølvhejre var set (foto) og træk V mod Gjerrild tidligt på formiddagen, men nåede aldrig frem til os. 


Gjerrild Nordstrand 11. oktober (RDN, JSC, JODK)

Vejr: 2/8 og kølig (5 gr.), svag SV, god sigt + 15 km, men flimrende horisont. 

Der blev kratlusket en del fra morgenstunden i klitter, ved klinten og omkring obs-post. 

Nordstrand Øst (07.15 - 11.45): Igen i dag stille oktoberdag i dejlig vejr, med få fugle over vandet, og markant færre Sortænder og Ederfugle. Desuden Rødstrubet lom 8, Alk 5, Tejst 1, Strandskade 3, Sandløber 1, Almindelig ryle 1

Også færre trækkende fugle; og lidt rovfugletræk med Havørn 1 imm. Ø, Musvåge 7 SV, Spurvehøg 2 og Rød Glente 1 TF.

Samlet færre trækkende småfugle og fra morgenobs skal Stor flagspætte 4 Ø, Misteldrossel 31, Sjagger 30, Hedelærke 1, Bjerglærke 2, Bjergvipstjert 1, Skærpiber 2, Lille korsnæb 12, Dompap 15 og pænt med Rørspurve med 23 Ø. 

Desuden mulig Bjergpiber, desværre kun hørt / optaget, kaldte tre gange, men blev ikke spottet. 

Strø-obs i løbet af dagen gav flere indtrækkende pibere, lærker og ikke mindste første indtrækkende Ringduer 250 S. 

Hedelærke træk. 11. oktober. Foto: JODK

To Bjerglærke træk V. 11. oktober. Foto: JODK
Sandsynlig Bjergpiber fanget på optager (lilla prik) sammenlignet med kald af Skærpiber. Desværre blev fuglen aldrig set. (Analyse: JODK) 

mandag den 5. oktober 2020

Gjerrild Nordstrand Øst 5. oktober (MST)

 Vejr: 4/8, vind SØ 2 m/s > 8 m/s, temp +12 grader, meget god sigt +15 km

Mogensobs (07:15 - 11:15): Perfekt vejr til småfugletræk. Mange øst-trækkende småfugle fra morgenstunden - i blandede flokke, så svære at få styr på (bogfinke 589 Ø, kvækerfinke 3Ø, grønirisk 71 Ø, tornirisk 45 Ø, grønsisken 35 Ø, gråsisken 2 Ø, stillits 60 Ø, dompap 18 Ø, musvit 104 Ø, blåmejse 118 Ø, sortmejse 19 Ø, stær 73 Ø, gransanger 11 TF, munk 1 TF, engpiber 18 Ø, landsvale 13 Ø, hvid vipstjert 4 Ø, lille korsnæb 20 Ø, stor flagspætte 4 Ø og misteldrossel 2 Ø). Endvidere sanglærke 61 V og sidst på formiddagen engpiber (40 indtræk) og sanglærke (26 indtræk). Havænderne ikke nemt at blive klog på. Sortand (ca 1000 R) og fløjlsand (ca 100 R) synes rastende, mens ederfugl (479 T). Til gengæld dejligt mange svømmeænder (pibeand 237 V og 49 Ø, krikand 10 V og 22 Ø, spidsand 12 V og 2 Ø, skeand 2 Ø og gråand 4 Ø). Ellers ikke det store havtræk (sule 43 T, alk 1 Ø, rødstrubet lom 1Ø, tejst 1 Ø, bramgås 2 V, splitterne 20 Ø og toppet skallesluger 9 T). Heller ikke mange vadefugle (alm ryle 3 V og strandhjejle 3 Ø). Lidt i tvivl, om grågæssene (404 S) var træk eller rast, men de kom ind langt ude fra havet mod nord og trak syd over land. Dagens bedste obs en indtrækkende mosehornugle (8:42) og indtrækkende dværgfalk (9:36).

søndag den 4. oktober 2020

Gjerrild Nordstrand Øst 3. - 4. oktober

3. oktober (MST, JSC, JODK, MSE)

Vejr: Hård vind fra øst (13-14 m/s), skiftende skydække 3-7/8, tørt og varmt for årstiden med 14 gr., god sigt + 10-12 km, vindmøller på Anholt Flak ofte gemt i dis.

Obs (07.15 - 14.00): Hele morgen østgående træk af Sortænder 3446 Ø, nu efterhånden også flere Ederfugle 668 T, samt pænt med Rødstrubet lom 27, Suler 246, Fløjlsænder 140, Pibeand 45, Krikand 72 og Toppet skallesluger 77. 

Over vandet desuden Mørkbuget knortegås 7, Knarand 4 Ø, Spidsand 4 Ø, samt Troldand 13 Ø, Alk 13, Lomvie 1 Ø, Tejst 11 Ø, lidt vadefugle med Strandskade 2 Ø, Stor præstekrave 6 Ø (en flok), Strandhjejle 2 V, Almindelig ryle 10 Ø, og stadig Splitterner med 40 Ø.  

Trods den kraftige blæst Mosehornugle 1, Blå kærhøg 1 og Tårnfalk 1 indtræk. Og også lidt småfugletræk med Sanglærke 41 SV, Engpiber 54, Lille korsnæb 61 Ø og ikke mindst Stor Korsnæb 4 Ø. 

Lidt strø-obs i løbet af dagen; mest interessant Canadagås 12 S. 

Blå kærhøg han indtræk i hård vind. Foto: JSC

Krikænder træk øst. Foto: JODK

Spidsand med enkelt Pibeand træk øst. Foto: JODK

Samlet 13 Troldænder trak Ø. Ny dags-max. Foto: JODK

Lomvie træk øst relativt tæt på kysten. Foto: JODK

4. oktober (JSC)

Vejr: Dagen startede med hård vind og regn, men vind aftog tidligt og gik S, men "evigheds-regn", ofte kraftige byger, fortsatte indtil 11.20. 

Gik på kratlusk fra kl. 09.00, men få fugle med kald i regnvejret; mange Solsorte, pænt med tikkende Rødhalse, Gærdesmutter, Fuglekonger og Mejser, samt enkelte Sangdrosler. Bedste obs var Bjergvipstjert 2 V. Kunne se opklaring nærme sig ved 10.30 tiden, så gik til obs-posten ved Øst, men først tørvejr 11.20. 

Ved obs-post 11.15 - 12.30, hvor der kun skete lidt over vandet; dog Rødstrubet lom 3 Ø, Sule 41, Mørkbuget knortegås 7 V, Pibeand 65 V, Krikand 3, Skeand 1 (som kortvarigt gik til rast på vandet sammen med Ederfugle), Toppet Skallesluger 24 Ø, samt Hjejle 13 IT og Strandhjejle 2 V. Med tørvejr også lidt trækkende småfugle med Stor flagspætte 2 Ø, Sanglærke 73 SV, Blåmejse 49 Ø, Musvit 18 Ø, Sortmejse 10 Ø, Skovskade 23 Ø, Sjagger 16 SØ,  Lille korsnæb 51 Ø og Dompap 7 Ø. 12 Solsorte kom trækkende langs kysten og gik til R; op til 20 R i buske og træer ved obs-posten.  

Gik igen på kratlusk efter Hvidbrynet Løvsanger, men det var først hjemme i sommerhushaven ved 14-tiden, at jeg endelig havde heldet med mig. Opdaget på et par korte kald fra syrenhækken, så lydløs i længere tid og skulkende. Efter 10 min. endelig mere aktiv og fouragerende i yderkanten, men konstant i bevægelse og svær at se godt.  Forsvandt efter ca. 30 min. 

Kaldende Hvidbrynet løvsanger fra syrenhækken i sommerhushaven på Langholmvej. Optagelse: JSC

Hvidbrynet Løvsanger. Autofokus og urolige fugle i buske er sjældent godt. Heller ikke i dag. Foto: JSC

torsdag den 1. oktober 2020

Spændende genfund af ringmærkede fugle ved Gjerrild

Ringmærker Robert Luttik, som løbende ringmærker fugle i sin have i Gjerrild By har sendt oplysninger om to spændende genfund.

Gransanger (2K+) ringmærket 27. marts 2020 Nidingen, Halland, Sverige og genfundet Gjerrild 26. september 2020.

Blåmejse (1K) ringmærket 17. september 2019 Ventes Raga, Lituaen og genfundet Gjerrild 11. marts 2020.  

Ny rekordforekomst af Suler 1. oktober ved Gjerrild.

Billeder fra en fantastisk dag ved Gjerrild. Alle fotos taget af Mogens Stoustrup Jensen




Gjerrild Nordstrand Øst 1. oktober (MST)

 Vejr: 7/8, vind SØ 7 m/s > 9 m/s, temp +12 gr, noget diset i sær mod NØ, sigt 10 km

Morgenobs (07:00 - 11:30): Dagens store oplevelse var et massiv østtræk af suler (791 Ø) dels koncentreret i store flokke på 83, 134 og 142 fugle, som træk øst tæt på kysten, dels et kontinuert træk af småflokke og enkeltfugle. Jeg kan ikke mindes et tilsvarende massivt træk. Også næsten umuligt at fotodokumentere - forsøgte, men kvaliteten sølle. Trækket var stadig i gang, da jeg kørte kl 11:30. Heller ikke i dag et egentlig træk af sortand (ca 1000 R) og fløjlsand (ca 100 R), derimod lidt ederfugletræk (189 Ø og 96 V). Ellers dejligt mange ænder i den hårde SØ-vind (pibeand 119 Ø og 77 V, krikand 92 Ø og 2 V, troldand 4 Ø, hvinand 1 Ø, spidsand 1 Ø og gråand 2 Ø). Alk (4 Ø), rødstrubet lom (8 Ø), gråstrubet lappedykker (2 Ø) og toppet skallesluger (55 Ø) vidner om det gryende efterår. Lidt flere vadefugle i dag (lille kobbersneppe 5 Ø, strandhjejle 10 Ø og hjejle 26 Ø). Småfuglene derimod havde det svært i den hårde SØ-vind (bogfinke 57 Ø, grønirisk 48 Ø, sanglærke 6 T, stillits 6 Ø, lille korsnæb 37 Ø, grønsisken 8 Ø, blåmejse 11 Ø, dompap 7 Ø, hvid vipstjert 3 Ø og gransanger 1 Ø). Endvidere sidst på formiddagen indtræk af engpiber (11 S). Dette efterår har ikke budt på mange indtrækkende rovfugle. I dag kun musvåge (1 SV).