Viser opslag med etiketten Troldand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Troldand. Vis alle opslag

søndag den 14. juni 2026

Efterårssæsonstart

Troldand træk vest. Nordstrand Øst. 14. juni. Foto: JSC


Gjerrild Nordstrand Øst 14. juni (JSC)

Vejr: Først let vind fra vest, men efter kl. 07.00 opfriskende fra NV og NNV. Først mest skyet, men i løbet af morgen ofte korte perioder med sol. Fra kl. 07.15-08.00 hyppige, korte byger og snuskvejr og kl. 09.55 mere sammenhængende regn. 12-15 gr. Mange byger passerede mest øst for obs-post over Kattegat, som gav varierende sigtbarhed mellem 10-15 km.

Normalt skiftes til efterårssæson efter 15. juni, da de primære trækbevægelser er de første vadefugle og fældningstræk af ænder. I år skiftes til efterårssæson 14. juni, da dagen primært bød på lidt efterårstræk af vadefugle og ænder, derfor hører hjemme i efterårstotalen. 

Nordstrand Øst 04.35 - 09.55: Vadefugletræk var Strandskade 1, Storspove 14, Hvidklire 2 og Sortklire 1, mens ænder var Krikand 14, Gråand 3, Troldand 6, Ederfugl 141, Sortand 71, Fløjlsand 14, Hvinand 9 og Toppet Skallesluger 7.

Fra dagen i øvrigt bl.a. Sortstrubet Lom 2, Fiskehejre 3 N, Ride 1 ad., Tårnfalk 1 indtræk, Havørn 1 ad., Bjergvipstjert 1 Ø og Sortstrubet Bynkefugl 1 1K. 

Sortstrubet Lom 2 sdr. træk vest.. Nordstrand Øst. 14. juni. Foto: JSC

Krikand træk vest. Nordstrand Øst. 14. juni. Foto: JSC

Storspove træk vest. Nordstrand Øst. 14. juni. Foto: JSC

Sortstrubet Bynkefugl 1K. Nordstrand Øst. 14. juni. Foto: JSC

lørdag den 21. marts 2026

Gjerrild Nordstrand 21. marts (JSC)

Mange rastende Toppet Skallesluger. Nordstrand Øst. 21. marts. Foto: JSC

Vejr: Tåget med 4-500 m sigtbarhed, vindstille og 2 gr fra morgenstund. Først lidt opklarende vejr fra 10.30, især over vand og horisontlinje synlig ved 11-tiden, men stadig diset på 1½ km over land. Periodevis lidt vind fra sydlige retninger. 

Nordstrand Øst: Obs fra obs-posten 07.45 - 8.45 og igen 10.30 -13.30 og kratlusk 9-10: Næsten havblik med bl.a. rastende Rødstrubet Lom 44, Sortand 260 og Toppet Skallesluger 36.

Lidt overraskende Musvåger; kl. 11.00 4 og igen 12.30 25, stort alle gled vest. Også Spurvehøg 2, men herudover stort set intet træk bortset fra lidt Grønsisken 112 Ø. Fra morgen i øvrigt bla. Krikand 3, Troldand 1, Storspove 3, Vibe 8, Spltterne 3, Bjergvipstjert 2 og Kernebider 1, mens Blisgæs blev hørt i tågen under kratlusk, men kunne ikke ses.

Tur rund i baglandet sidst på eftermiddagen gav bl.a. lidt Sangsvaner rast i Vandkæret, Rødstrubet Lom 7 (Batterivej), Kortnæbbet Gås 1 (Gjerrild Sø) og Mosehornugle 1 (Batterivej). 

En Troldand han (midt i billedet) rastede kortvarigt mellem skalleslugere. Nordstrand Øst. 21. marts. Foto: JSC

En af dagens tre Spltitterner. Nordstrand Øst. 21. marts. Foto: JSC

Mosehornugle træk nord ved Batterivej. Nordstrand Øst. 21. marts. Foto: JSC

Kortnæbbet Gås (nr. 3 fra venstre) på nogen afstand med Grågås ved Gjerrild Sø. 21. marts. Foto: JSC

søndag den 4. oktober 2020

Gjerrild Nordstrand Øst 3. - 4. oktober

3. oktober (MST, JSC, JODK, MSE)

Vejr: Hård vind fra øst (13-14 m/s), skiftende skydække 3-7/8, tørt og varmt for årstiden med 14 gr., god sigt + 10-12 km, vindmøller på Anholt Flak ofte gemt i dis.

Obs (07.15 - 14.00): Hele morgen østgående træk af Sortænder 3446 Ø, nu efterhånden også flere Ederfugle 668 T, samt pænt med Rødstrubet lom 27, Suler 246, Fløjlsænder 140, Pibeand 45, Krikand 72 og Toppet skallesluger 77. 

Over vandet desuden Mørkbuget knortegås 7, Knarand 4 Ø, Spidsand 4 Ø, samt Troldand 13 Ø, Alk 13, Lomvie 1 Ø, Tejst 11 Ø, lidt vadefugle med Strandskade 2 Ø, Stor præstekrave 6 Ø (en flok), Strandhjejle 2 V, Almindelig ryle 10 Ø, og stadig Splitterner med 40 Ø.  

Trods den kraftige blæst Mosehornugle 1, Blå kærhøg 1 og Tårnfalk 1 indtræk. Og også lidt småfugletræk med Sanglærke 41 SV, Engpiber 54, Lille korsnæb 61 Ø og ikke mindst Stor Korsnæb 4 Ø. 

Lidt strø-obs i løbet af dagen; mest interessant Canadagås 12 S. 

Blå kærhøg han indtræk i hård vind. Foto: JSC

Krikænder træk øst. Foto: JODK

Spidsand med enkelt Pibeand træk øst. Foto: JODK

Samlet 13 Troldænder trak Ø. Ny dags-max. Foto: JODK

Lomvie træk øst relativt tæt på kysten. Foto: JODK

4. oktober (JSC)

Vejr: Dagen startede med hård vind og regn, men vind aftog tidligt og gik S, men "evigheds-regn", ofte kraftige byger, fortsatte indtil 11.20. 

Gik på kratlusk fra kl. 09.00, men få fugle med kald i regnvejret; mange Solsorte, pænt med tikkende Rødhalse, Gærdesmutter, Fuglekonger og Mejser, samt enkelte Sangdrosler. Bedste obs var Bjergvipstjert 2 V. Kunne se opklaring nærme sig ved 10.30 tiden, så gik til obs-posten ved Øst, men først tørvejr 11.20. 

Ved obs-post 11.15 - 12.30, hvor der kun skete lidt over vandet; dog Rødstrubet lom 3 Ø, Sule 41, Mørkbuget knortegås 7 V, Pibeand 65 V, Krikand 3, Skeand 1 (som kortvarigt gik til rast på vandet sammen med Ederfugle), Toppet Skallesluger 24 Ø, samt Hjejle 13 IT og Strandhjejle 2 V. Med tørvejr også lidt trækkende småfugle med Stor flagspætte 2 Ø, Sanglærke 73 SV, Blåmejse 49 Ø, Musvit 18 Ø, Sortmejse 10 Ø, Skovskade 23 Ø, Sjagger 16 SØ,  Lille korsnæb 51 Ø og Dompap 7 Ø. 12 Solsorte kom trækkende langs kysten og gik til R; op til 20 R i buske og træer ved obs-posten.  

Gik igen på kratlusk efter Hvidbrynet Løvsanger, men det var først hjemme i sommerhushaven ved 14-tiden, at jeg endelig havde heldet med mig. Opdaget på et par korte kald fra syrenhækken, så lydløs i længere tid og skulkende. Efter 10 min. endelig mere aktiv og fouragerende i yderkanten, men konstant i bevægelse og svær at se godt.  Forsvandt efter ca. 30 min. 

Kaldende Hvidbrynet løvsanger fra syrenhækken i sommerhushaven på Langholmvej. Optagelse: JSC

Hvidbrynet Løvsanger. Autofokus og urolige fugle i buske er sjældent godt. Heller ikke i dag. Foto: JSC