Viser opslag med etiketten Grævling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grævling. Vis alle opslag

søndag den 24. maj 2026

Gjerrild Nordstrand Øst 24. maj

Nordgående fældningstræk af Canadagås i gang. Nordstrand Øst. 24. maj. Foto: JSC

Vejr: Mest let vind mellem vest og vest-nordvest, først på morgenen lidt mere blæsende og mange bølgetoppe, 10 gr. fra morgenstund, skiftende skydække 4/8, men solrigt, god sigt + 20 km.

Nordstrand Øst 04.45 - 11.00 (RDN - JSC og delvis MIBA og MSE), samt lidt strø-obs indtil kl. 13.00.

En væsentligt koldere morgen end i går og vind fra nordvestlig retning er sjældent godt. Og blev også en dag hvor der var lidt langt mellem fuglene. 

Rovfugle: Hvepsevåge 11, Rød Glente 8, Rørhøg 3 (alle 2K), Spurvehøg 2, Musvåge 5 TF + 4 R, Tårnfalk 5 og Dværgfalk 1. 

Småfugletræk var primært Mursejler 58, Landsvale 82, Digesvale 32, Gul Vipstjert 184, samt Stenpikker 9 og Kernbider 7. 

Fra dagen i øvrigt bl.a. Canadagås 50, Ederfugl 166 (han) Ø, Trane 2 NØ, Dværgterne (ankomst), Ride 1 ad. V, Grå Fluesnapper 3, Broget Fluesnapper 1 og Rødrygget Tornskade 2. 

En Natravn kom tidligt forbi (kl. 05.11). Den blev opdaget lige efter lille flok Gul vipstjerter var gået på vingerne (typisk hvis rovfugl kommer forbi). Fuglen trak langs kysten og først set i modlys og antaget for være den forventede "rovfugl", men den fløj med lidt sjove hurtige vingeslag. RDN fangede den i skop og så hvide pletter i hånden, så hurtigt ombestemt til ad. han Natravn og fuglen trak hurtigt ind til land igen, da den havde passeret bækken. 

Det har været et fint år for Stenpikker. I dag kom dog kun ni fugle i bogen. Nordstrand Øst. 24. maj. Foto: JSC

Først på morgen løb en Grævling forbi lige syd for obs-postn. Nordstrand Øst. 24. maj. Foto: JSC

søndag den 1. september 2024

Gjerrild Nordstrand 1. september (JSC)

Stenpikker på stubmark ved Gjerrild Sø, mindst ni, men de gemte sig, kunne der sagtens have været mange flere. Gjerrild Sø, 1. september. Foto: JSC

Vejr: Kølig start med 8 gr, men op til 19 gr. over middag, svag vind mellem ØNØ og ØSØ, først næsten skyfrit, men op ad formiddag skyet 6-7/8, men lyst i vejret, god sigt + 20 km uden flimmer over vandet.

Endelig en dag med god sigt, hvorfor mange Melanitta'er kom i bogen. Også lidt rovfugle, flertallet mellem 09.45 til  11.00, herefter helt dødt. Igen både høst og plovning ved Batterivej, prøvede derfor igen Gjerrild Sø (Lunekærvej), men meget, meget få rovfugle i luften i forhold til i går.  

Nordstrand Øst 06.15 - 11.45, Batterivej 12.10 og Gjerrild Sø 12.30 - 14.00:

Med den gode sigtbarhed kom Sortand 3070 NV og Fløjlsand 359 V i bogen, desuden Krikand 60, Spidsand 5, samt Rødstrubet lom 2, Toppet lappedykker 1 Ø, Gråstrubet lappedykker 2 V og Sule 25. Igen indtræk af Canadagås 89, mens der i  østenvind som ventet kun kom få vadefugle forbi med Strandskade 14, Storspove 1, Småspove 1 og Hvidklire 2, samt lidt rastende Hjejler. 

Igen fint træk af Splitterne med 292 Ø og efterårets 2. Kaspiske måge, igen en 1K fugl 

Rovfugle var Rørhøg 4, Blå kærhøg 1 han, Fiskeørn 1, Tårnfalk 3 og Dværgfalk 1, samt Rød glente og Musvåge rast. Rovfugle trak primært ind øst for obsposten mellem Knudshoved og Gjerrild Klint. Bortset fra Landsvale med 176 Ø, kun få småfugle med bl.a. Stenpikker 2 og Gul vipstjert 5. 

Ved Batterivej blot Rørhøg 1 han R og Sortkrage 1, mens der ved Gjerrild Sø trak fire Tårnfalk SV (alle kom ind fra nordøst), samt Rørhøg 1K R, Musvåge 3 og Rød glente 2 rast. I søen Vibe 70, Brushane 7, Rødben 1, samt Almindelig ryle 2 træk over med tre Hjejler. Desuden Fjordterne 4 NV, Stenpikker 9 og Gul vipstjert 1. 

Flere Canadagæs gik til rast med Skarv ved Knudshoved på stranden efter indtræk. Nordstrand Øst, 1. september. Foto: JSC

Efterårets 2. 1K Kaspiske måge rastede kortvarigt og trak vest. Nordstrand Øst, 1. september. Foto: JSC

Min. 150 Digesvaler rastede på stubmark ved Gjerrild Sø, sikkert lokale ynglefugle fra Karlby/Sangstrup Klint. Gjerrild Sø, 1. september. Foto: JSC

Både i går og i dag 70 Viber rastende ved Gjerrild Sø, ofte på vingerne. Gjerrild Sø, 1. september. Foto: JSC

En Grævling var meget kort ude at vende på stranden, nåede desværre ikke at stile skarpt før den hurtigt forsvandt op i området igen. Nordstrand Øst, 1. september. Foto: JSC

onsdag den 30. marts 2016

Påsken 2016

Gjerrild blev dækket fint i påsken med daglige totaltællinger fra søndag 20. marts til mandag 28. marts.

Første dage i påsken var præget af NV-V vind og køligt vejr og kun sparsomt træk; dog med lidt gang i Musvåger og de første Spurvehøge og Tårnfalke. Og markant færre Sortænder rastende tæt på kysten med kun 2-400 fugle mod > 4000 tidligere på måneden. Men især med dagene 24. marts – samt 26.- 28. marts jævn til frisk vind mellem SV-SØ, klart vejr blev gode trækdage (25. og 27. marts dog regn i løbet af formiddagen). Disse dage gav næsten 30.000 duer og 15.000 finker, samt en god/varieret sammensætning af arter. Årets første Rørhøg trak 26. marts og de første Fiskeørne 28. marts. Særlig markant er årets forekomst af Bjergvipstjert, som allerede nu ligger over tre gange højere end sidste år; og med 74 fugle ÅTD er ny sæson-max sikker (2008 hidtidige max på 58 fugle). Stort set alle rovfugle-totaler ligger over tidligere år, og de fleste øvrige arter ligger også pænt. De store sjældenheder er endnu udeblevet, dog en flot Sortstrubet Bynkefugl rast 28. marts (arts nr. 203 set ved Gjerrild Nordstrand Øst).

Så nu er det blot at håbe, at vi kan holde et godt/højt aktivitetsniveau sæsonen ud.

Jørgen Staarup Christensen
20. marts 2016

Bagenden af en Grævling set i kanten af marken ved obsposten den 27. marts 2016. Foto: JSC
Trækkende Spurvehøg den 28. marts 2016, hvor der i alt trak 48 individer. Foto: JSC
Trækkende Huldue den 28. marts 2016. Foto: JSC
Trækkende Røde Glenter den 28. marts 2016, hvor fem individer trak. Foto: JSC
Trækkende Rørhøg den 28. marts 2016. Foto: JSC
Den første trækkende Fiskeørn i år ved Gjerrild sås den 28. marts 2016. Foto: JSC
En gammel Vandrefalk trækkende den 28. marts 2016. Foto: JSC