Varme i ugen fra sydøst og syd med op til 30 gr i sydlige landsdele. Ikke helt så varmt ved Gjerrild, men 26 gr op dagen lørdag så rigtigt sommervejr.
9. september (06.30 - 11.00)
Stille - svag vind fra syd og sydøst en lidt diset start på dagen, så de første par timer blev brugt på kratlusk med fokus på Høgesanger (uden held), og bedste fugl blev 1K Sortstrubet bynkefugl (kun 2. obs fra Gjerrild i år). Mange Gransangere og min. en Løvsanger.
Først på morgen kom stor flok vadefugle fra vest, mens jeg gik klitter, men vendte hurtigt om inden den kom tæt på og forsvandt bag Stavnshoved (300 alm. ryler, blandet med Sandløber, Stor præstekrave, en enkelt Strandhjejle),
Omkring obs-post 08-tiden. Hele morgen/formiddag kun sigtbarhed på 5-8 km, så ingen Sortand-træk i borgen (ca. 4500 N blev set ved Fornæs).
Kun meget lidt træk på dagen med bl.a. Pibeand 79, Almindelig ryle 56 V, Stor præstekrave 5 V, Islandsk ryle 1, Almindelig kjove 3 V og af småfugle Stor flagspætte 3, Hvid vipstjert 24 Ø og Blåmejse 54 Ø/TF (heriblandt Sortmejse 2).
Var om eftermiddagen en time forbi Batterivej ved 15.30, men det var store pløjedag og 5 traktorer i gang, så eneste rovfugl blev en Tårnfalk, men mange hundrede Hættemåger bag traktorer.
10. september (06.45 - 12.15)
Søndagen startede med udpræget tåge/dis de første timer og sigtbarhed på 500 meter, vindomslag med let vind fra VNV. Sigtbarhed blev langsomt bedre over vandet og 2-3 km ved 8-tiden og + 10 km ved 10-tiden. Over land diset indtil 10.00, og Gjerrild Overskov kunne blot lige anes de første 3 timer. 8/8, grå og overskyet hele obs-tiden og sol brød først i gennem ved 13.30-tiden.
Igen kunne Sortand-trækket ikke ses i disen, men lidt svømmeand-træk med Pibeand 94 V, Spidsand 19 V, Krikand 1 V og Skeand 1 V, og vadefugle med Stor præstekrave 11 V, Islandsk ryle 18 V, Almindelig ryle 43 V, Strandhjejle 6 T (4 Ø + 2 V) og Hjejle 700 R og Vibe 38 R (på vingerne over Præsteeng). Også nogle få kjover med Almindelig kjove 3 (1 MF V, 1 mørk SØ og 1 mørk R mod NØ), samt Splitterne 34 V, Fjordterne 4 V (3 ad + 1 1K) og Fjavterne 6 NV. Desuden Rødstrubet lom 4 R/T og Sortstrubet lom 1 sdr SØ.
Lidt overraskende flere rovfugle trods den ringe sigtbarhed med Vandrefalk 1 ad kredse mod SØ (bag gården), og - set da jeg rykkede til Fjeldholmvej - Rød glente 1 R, Spurvehøg 1 SØ, Tårnfalk 3 SV og Dværgfalk 1 brun R og Rørhøg 2 1K R, ikke mindst Steppehøg 1K kl. 11.30; først opdaget fra obs-posten på Øst lavt over marker lige vest for gården, men gik desværre syd ned over Præsteeng, så pakkede sammen og kørte til Fjeldholmvej. Var pp 10 min, senere men først set igen kl. 12.00 rastende foran skoven, set fint i teleskop, en flot fugl med orange farvet underside og forsvandt efter 3-4 min lavt mod VSV, men kom desværre aldrig tæt på til et foto til bloggen.
Af småfugle skal Gul vipstjert 13 (heraf 10 R på mark), Engpiber 18 rast og træk, Tornirisk 90 R og Stær 220 V og ca. 300 R på Præsteeng.
Trækkede Spids- og Pibeænder 10. september. Nordstrand Øst. Foto: JSC