torsdag den 21. juli 2022

Gjerrild Nordstrand Øst 21. juli (JSC - MST)

Vejr: Igen en sommermorgen 1/8, + 20 gr og hurtigt varmere, stille-svag SV, senere mere V,  høj luftfugtighed og diset på +5 km og på intet tidspunkt synlig horisontlinje.

Obspost (bænk ved Birthevej): 05.00-08.45. 

Sidste dag i sommerhus i denne omgang.

Trods dårlig sigtbarhed stadig et pænt stort NV træk af Sortand synlig med 2.730, heraf 05.00-06.00: 2.090 + 06.00-06.30: 840, men herefter ingen. Også fint med Fløjlsand 119 T, desuden Krikand 1 V, Hvinand 3 Ø, Tejst 3 Ø og Grågås 3 SV (indtræk).

Vadefugle: Strandskade 7 V, Stor præstekrave 3 V (+ 4 lokale), Islandsk ryle 7 V +2 S, Krumnæbbet ryle 1 V, Almindelig ryle 1 V, Småspove 7 V og S, Storspove 3 V og S, Lille kobbersneppe 42 S (en flok), Rødben 2 V, Mudderklire 3 T og Stenvender 1 S.  

Lidt flere Splitterne med 41 Ø (12 gik retur V), Fjordterne 1 V, Fjord/havterne 25 V og Dværgterne 3 V. 

Desuden Gul vipstjert 4 V, Grønsisken 6 Ø og Lille korsnæb 14 T. 

42små kobbersnepper indtræk. I flokken også to Islandsk ryle og en Stenvender Desuden også en Storspove, som dog ikke kom med på foto. 21. juli. Foto: JSC


onsdag den 20. juli 2022

Gjerrild Nordstrand Øst 20. juli (JSC)

Vejr: Sommermorgen 1/8, + 18 gr, stille-svag SØ, ret hurtigt + 22 gr, og opfriskende vind, god sigt + 15 km, men efter 07.30 mere flimmer over vandet og diset i horisontlinjen. 

Obspost (bænk ved Birthevej): 05.00-09.00. 

Var lige ved at springe dagen over, da vindstille og varme dage i juli kan være meget døde, men blev en ganske fin dag.

Et meget flot NV træk af Sortand 2.235, heraf 05.00-06.00: 1.160 + 06.00-07.00: 930, men herefter gik træk helt i stå og blot 145 T de sidste 2 timer. Over vandet også Fløjlsand 79 T, Krikand 2 V, Gråstrubet lappedykker 2 V, Tejst 3 Ø, Fiskehejre 8 SV (flok indtræk) og Grågås 24 S (indtræk). 

Vadefugletrækket var fint for Strandskade 131 T (129 V + 2 Ø), med største flokke på 46, 21 og 20 fugle. Desuden Lille kobbersneppe 33 V (to flokke: 16 og 17), Småspove 2 V, Storspove 1 V, Vibe 1 S, Rødben 1 SV, Svaleklire 1 SV, Hvidklire 1 V, Almindelig ryle 2 T, Mudderklire 6 R->Ø.  

Kun få Splitterne i dag - mest R - men Fjord/havterne 75 V (største flok 28), Dværgterne 1 V og ikke mindst Sortterne 1 sdr V (ankomst).

Fra dagen også Grønspætte 1 Ø, Stor flagspætte 2 1K Ø, Lille korsnæb 7 Ø (flere hørt), Gørnsisken 6 Ø og igen Tårnfalk 1 NV. 

Strøobs gav Tårnfalk 1 NV og flere Korsnæb. 

Indtrækkende Grågæs. 20. juli. Foto: JSC


tirsdag den 19. juli 2022

Gjerrild Nordstrand Øst 19. juli (JSC)

 Vejr: Sommermorgen 1-3/8 med 18 gr., stille/svag vind skiftende mellem S og V, god sigt + 15 km, men tiltagende flimmer

Obspost (bænk ved Birthevej): 05.00-09.00. 

En stille og lækker morgen, men igen forholdsvis få fugle og kun lidt vadefugletræk.

Igen fint træk af havænder med Sortand 610 NV,  Fløjlsand 88 T og lidt flere Ederfugle 46 T. 

Beskedent vadefugletræk med Strandskade 6 V, Islandsk ryle 1 V, Almindelig ryle 20 V, Lille kobbersneppe 1 Ø, Småspove 3 V, Storspove 1 Ø, Tinksmed 1 S, Rødben 6 V og Hvidklire 1 V.

Flere Splitterne med 68 Ø og Fjordterne 4 V, Havterne 5 V og Fjord/havterne 26 V, samt Dværgterne 5 V. Og igen lidt Hættemågeflokke indtræk fra NØ 35 + 12 + 6 men mange enkeltvis, men lignede mest rastende fugle.

I øvrigt Tårnfalk 2 1K TF (fundet kredsende langt til havs men kun retur S), Tejst 1 Ø, Rødrygget tornskade han + hun R kortvarigt i yderste buske.

Strø-obs desuden endnu Tinksmed indtræk og Rød glente R. 

Højtrækkende Rødben over havet. 19. juli. Foto: JSC

Tre Rødben og Hvidklire træk et stykke til havs. 19. juli. Foto: JSC


Igen Dværgterner i dag, i alt 5 V. 19. juli. Foto: JSC


mandag den 18. juli 2022

Gjerrild Nordstrand Øst 18. juli (JSC)

Vejr: Gråvejrsmorgen 8/8, svag SV, + 15 gr., regn 07.10-08.00 og igen fra 8.45, god sigt + 15 km i tørvejr, ellers + 5-10 km.

Obspost (bænk ved Birthevej): 05.00-08.50. 

En stille og lidt artsfattig morgen uden vadefugletræk, bortset fra 19 Strandskader.

Fint træk af Sortand 813 NV og flere flokke i flimmer bag horisontlinjen, men med regnvejr dårligere sigtbarhed og kun få fugle i bogen efter kl. 07.15. Herudover Fløjlsand  88 T, Krikand 5 NV, Gråstrubet lappedykker 1 V, Alk 1 Ø og Tejst 2 V. 

Også kun få terner i dag med Fjordterne 5 V, Havterne 4 V, Fjord/havterne 11 V, Splitterne 26 v og Dværgterne 4 V.  Desuden Havørn 1 ad. kreds over Stavnshoved og Stor flagspætte 2 1K TF.

Sidst på eftermiddagen opklaring og + 25 gr. Korttået Træløber på kort visit i sommerhushaven mellem 19.45-50.

Strandskader træk i regnvejr. 18. juli. Foto: JSC

søndag den 17. juli 2022

Gjerrild Nordstrand Øst 17. juli (JSC)

Vejr: 7/8, kølig (11 gr) blæsende morgen, første sol ved 9-tiden. God sigt + 15 km, men flimrende horisontlinje.

Obspost (bænk ved Birthevej): 05.00-09.30. 

Få havænder, måske gik Sortænder længere til havs i blæsevejret, kun 153 T og Fløjlsand 42 T. 

En ok vadefugledag med Strandskade 6 V, Stor Præstekrave 1 V (+ 3 YF), Strandhjejle 3 V, Islandsk ryle 4 V, Sandløber 1 V, Krumnæbbet ryle 2 V (ankomst), Almindelig ryle 117 V, Storspove 2 V, Småspove 1 V + 4 S, Rødben 1 V, Mudderklire 6 V og Stenvender 1 V (ankomst). 

Også ganske pænt med terner med Fjordterne 44 V, Havterne 1 V, Fjord/havterne 15 V, Splitterne 32 V og en enkelt Dværgterne V.

Desuden Rødstrubet lom 1 V, Toppet lappedykker 1 V,  Krikand 2 V, Hvinand 4 V (hunfarvet) og en Grågås indtræk.  

Aftentur gav blot en enkelt Storspove indtræk.

Indtrækkende Småspover. 17. juli. Foto: JSC

Udsnit af Fjordterneflok. 17. juli. Foto: JSC 

Start på efterårssæonen ved Gjerrild

Samlet 7 observationsdage i perioden, samt en dag med lidt strø-obs mellem 18. juni - 13. juli. 

De forventelige arter med anokomst af havænder og lidt vadefugle, dog ikke det store træk i perioden.  

18. - 19. juni (JSC)

En solfattig weekend med blæst fra V og NV lørdag og svag SV søndag. Kun få endnu havænder, og lidt vadefugletræk (samlet-tal): Lille kobbersneppe 1, Storspove 1, Sortklire 1 (ankomst), Rødben  og Hvidklire 8. 

Også Rødstrubet lom 3, Sortstrubet lom 1, Canadagås 14, Krikand 1, Taffeland 1 han Ø (ankomst), Rørhøg 2 V, Almindelig kjove 2k V, Tejst, Gul vipstjert IT, Grå fluesnapper 1 TF, Stær 64 og Lille korsnæb 6 Ø. 

Trane hørt kalde fra obs-posten (fra Præsteeng, ikke set længe), samt Karmindompap sy ½ time nær Langholmvej og årets første Kærsanger.

Indtrækkende Hvidklire 19. juni. Foto: JSC

Taffeland træk Ø  langt til havs. Ret sjælden gæst ved Gjerrild. 19. juni..Foto: JSC

Almindelig kjove 2K træk V langt til havs. 18. juni. Foto: JSC

26. juni (JSC)

Overskyet og østenvind, + 15 gr., periodevis lidt små dryp indtil kl. 09.00, herefter opklarende vejr. Tiden mest brugt på kratlusk, men også lidt havs-obs. Lidt flere havænder med Ederfugl 89, Sortand 160 NV og Fløjlsand 183, primært Ø. Kun få vadefugle med Strandskade 2, Småspove 1, Storspove 3 og Hvidklire 3 og første enkelte Fjord/havterner træk.

Desuden Rørhøg hun R, Sortstrubet bynkefugl han sy ved Birtevej. Ikke set længe, så måske alligevel et ynglepar i år.

Kun en enkelt Sule 26. juni, men til gengæld tæt på kysten. Foto: JSC

Fløjlsænder træk Ø. 26. juni. Foto: JSC

Rørhøg hun R langs kysten. Formentlig lokal fugl. 26. juni. Foto: JSC

Sortstrubet bynkfugl, ikke set i flere uger, men igen på plads ved Birthevej. 26. juni. Foto: JSC


2. - 3. juli (JSC)

Den 2. juli først skyet, svag - let SV, opklarende vejr efter 06.15. Den 3. juli regnsvejrdag, så kun obs 2-3 timer.  

Artsfatttig weekend, men pænt med Sortænder; 2/7: 441 NV og 3/7: 542 NV. Få vadefugle Strandskade 3, Almindelig ryle 8 og Hvidklire 2, samt lidt terne med Fjord/havterne 16 T (overvejende Fjordterne). 

10. juli (MST)

Skyfrit, NV vind + 10 gr, diset i horisonten.

Fint med havænder Sortand 363 og Fløjlsand 166, første Hvinand 11 T  og Pibeand 4 V . Også lidt Krikand med 10 V. Stadig beskedent vadefugletræk med Strandskade 20, Stor præstekrave 1 V, Almindelig ryle 13, Storspove 1, Småspove 1, Rødben 1 og Hvidklire 1.

Desuden Rødstrubet lom 1, Toppet lappedykker 2, Sule 15, Fjordterne 6 og Havterne 1. 

12. - 13. juli (JSC)

To solrige dage med svag - let fra V og SV, god sigt 12. juli, men meget flimmer i horisonten 13. juli, så sortandtræk kunne kun anes i flimmeret.

Sortand 12/7: 469 NV + 13/7: 69 NV, Fløjlsand 12/7: 131 + 13/7: 109. Vadefugle (samlet): Strandskade 56 V, Vibe 2 IT, Islandsk ryle 1 V, Almindelig ryle 88, Storspove 4, Småspove 2,  Hvidklire 1, Tinksmed 2 indtræk sammen, samt Fjord/havterne 23 V (igen overvejende Fjordterne). Desuden pænt indtræk af Hættemåge 12/7: 282 SV, oftest i småflokke på 4-12 fugle.

Desuden Toppet lappedykker 2, Dværgterne 2, Alk 1 sdr Ø, Tejst 4, Rødrygget tornskade han R kortvarigt begge dage i sommerhushave, måske ynglepar lige syd for.   

Broget fluesnapper rast i sommerhushaven. Måske ynglepar i nærheden. 13. juli. Foto: JSC


lørdag den 2. juli 2022

Forårssæson 2022

 

Et par adulte Havørne var faste gæster hele forårssæsonen. Ofte set sammen, desværre også i rugetiden, men forhåbentlig finder de en egnet redeplads næste år.


Indledning

For tredje år i træk et relativt køligt forår med vind overvejende fra vest, dog flere korte perioder med østenvind, både marts, medio-ultimo april og medio maj. Det skiftende vejr og vindretning (og varierende vindstyrke) gav en lidt ujævn sæson. Koldt vejr i det meste af Europa, også Sydeuropa, især ultimo marts og ind i april nok en medvirkende årsag, og selv dage med fint trækvejr med optimal vind kunne være overraskende stille.

Fuglemæssigt blev året lidt en pose blandede bolsjer, hvor der var mange obs-dage med beskedent træk. For nogle arter blev sæsontotalen langt under normalen fx Sangsvane, Sort glente og Landsvale, mens der for fx Hedelærke og Gul vipstjert blev noteret nye forårsmax. 

Igen et fint aktivitetsniveauet med samlet 87 observationsdage fra 6. januar til 6. juni, heraf 78 dage med totaltælling, og 9 dage med periodevis tællinger eller strø-obs. I 2021 98 obs-dage (heraf 81 dage med totaltælling), 2020 124 (heraf 91 dage med totaltælling) og 2019 107 (heraf 77 dage med totaltælling).

Vejr og fugle

Januar - medio februar

Starten på året var med hyppig nattefrost, uden at det rigtigt blev vinterligt. Ultimo januar og februar ofte blæsende, og især februar var en regnfuld omgang, hvorfor trækket først rigtigt kommet i gang de sidste dage af februar. Dog rørte Grønsisken tidligt på sig med 31. januar 1.239 Ø og samlet et fint år med 17.215 T.  

I januar igen mange gæs (6 gåsearter) og Sangsvaner i baglandet, og i år flere Kortnæbbet gæs, max. 31. januar 34 ved Batterivej, (og på Norddjurs op til 239 R mellem Fjellerup og Bønnerup). Kun forholdsvis få havænder i perioden, men bl.a. Nordisk lappedykker 3, samt Bjergpiber og Lapværling ved Batterivej.

Ultimo februar - ultimo marts

Fra ultimo februar flere tørvejrsdage og svage vinde, dog ofte stadig let nattefrost, og fint træk af typiske arter med Gæs, Huldue, Misteldrossel, Finker og Grønsisken, første  Rød glenter, Musvåger og Vandrefalke, og især større træk medio marts 10. – 21. marts, på dage med øst/sydøstenvind og frostfrie nætter, og rekordtræk af Hedelærke 210 R/T 10. – 11. marts og rekordtræk af Allike i perioden. Også flere dage med + 100 Musvåger og igen i år fremgang i antal af Blisgås med ny forårsmax 1.036 T. Omvendt kun beskedent antal Sangsvaner, muligvis grundet i østenvind i perioden hvor træk normalt kulminerer.

April

Herefter en periode med solrigt vejr og skiftende vindretninger (mest vest), men køligt (ofte nattefrost) indtil medio april, også i Påsken, som i år lå 9. – 17. april. Vejret i selve Påsken var mere varierende, men oftest sydlig og vestlig vind men fint træk 12.-13. april med østenvind med bl.a. årets største duetræk-dage og årets første Steppehøg kom i hus 14. april.

I perioden også stor ankomst af Rødtoppet fuglekonge med flere fugle i baglandet, især medio april (16-18/4) 6 sy Gjerrid Nederskov, Overskov, Emmedsbo og Præsteeng. Også igen fremgang for Sortstrubet bynkefugl, hvor der ultimo marts var et par på plads på Præsteeng og tre par langs Nordstrandskysten. Dog holdt kun et par indtil junimåned, og modsat sidste år ingen udfløjne unger set.

Men igen i år  ligesom 2021 senere ankomst for afrikatrækkere, ex. første Landsvale 13. april, hvor middeldato for ankomst 2015-2020 er 5. april. 

Efter Påsken en god periode med varmere vejr og østenvind, men desværre ingen dækning ved Gjerrild, så det var nok lidt dyrt for sæson-totaler for Spurvehøg, Fiskeørn og Kærhøge.

Maj - primo juni

Maj startede med middeltemperaturer (under 15 gr.,), ofte vestenvind og ofte blæsende, så kun beskedent træk, dog 1. maj Rødtoppet fuglekonge 6 sy (2 Nederskov og 4 Overskov), og Skovsanger-fald med 14 i Gjerrild Over- og Nederskov og Albæk, samt 1 ved Nordstrand Øst. 

Først 16. – 20. maj en østenvindsperiode med varme og fine maj-arter (Skestork, Pomeransfugl, Pirol, Biæder, Nordlig blåhals) og mange Gule vipstjerter, mens maj-rovfugletrækket aldrig rigtigt kom i gang, samlet kun relativt få Hvepsevåger og meget få Lærkefalke.  

Ultimo maj til primo juni (sidste obs-dag 6. juni) blev en meget stille periode og intet træk, dog kom Almindelig kjove, Dværgmåge og Dværgterne i bogen. Det sædvanlige nordgående fældningstræk af Canadagås nærmest udeblev med kun knap 40 fugle.

Rovfugletrækket

Rovfugletrækket i 2022 trak ingen overskrifter med mindre man kigger på bundrekorder for Sort glente 1 (som i øvrigt blev set 3. marts!), Lærkefalk 6, Fjeldvåge 8 (dog kun 6 i 2021) og Fiskeørn 34. Årstotaler for Rød glente (364), Havørn (27) og Tårnfalk (212) var i den høje ende skalaen, mens for alle øvrige rovfugle-arter var det kun Rørhøg (145) som lå over samlet gennemsnit fra de seneste10 år. Steppehøg (3, som er gennemsnit) og Kongeørn (1) var dog fint.

Musvågetrækket var lige under gennemsnit (2.860), men ingen store dage > 200. Trækket havde to toppe; først primo-medio marts (max. 19. marts 144 Ø), medio-ultimo april (max. 26. april 168 TF). Forekomst af Rød glente kulminerede senere end normalt medio-ultimo april (max. 23. april 28 TF).

Afrunding

Samlet stor variation i årstotaler mellem de forskellige arter/artsgruppe, således fine årstotaler for flere gæs, Huldue og en lang række småfuglearter, mens fx der ikke blev set Hvide Storke, Mosehornugle kun en fugl og Landsvale < 1.000 T. Og helt uhørt blev Kærsanger ikke registreret i forårssæsonen, men først 19. juni.

Alligevel samlet en fin artsbredde med samlet 199 arter ved Gjerrild, heraf de 196 fra Nordstrand Øst med fine arter som Islom, Nordisk lappedykker (3), Rørdrum (3. fund fra Gjerrild), Sølvhejre (4), Skestork (1 fund af 2 fugle; 5. fund fra Gjerrild), Tundrasædgås, Lille skallesluger (6. fund fra Gjerrild), Atlingand (1 fund af 4 fugle), Vagtel (4), Steppehøg (3), Kongeørn, Klyde (3 fund af 5 fugle), Pomeransfugl, Temmincksryle  (2), Almindelig kjove (2), Dværgmåge, Dværgterne, Biæder (9), Vendehals (4), Grønspætte (3), Sortspætte (4), Bjerglærke, Bjergpiber, Pirol (2), Gulirisk, Stor korsnæb (15), Nordlig Blåhals, Lapværling (2) og Karmindompap (3).

Normalt noteres ny års- og/eller dagsmax for 20-25 arter, men i år kun ny max-tal for 11 arter med Blisgås med årsmax 1.036 (+ny dagsmax 16. marts 340 T), Hedelærke 315 (+ny dagsmax 10. marts 111 R/T), Gul vipstjert 3.892 (+ny dagsmax 18. maj 1.388 T). Ny årsmax og/eller tangering af årsmax for Sølvhejre 4 (samme som 2021), Grågås 951, Krikand 105, Klyde 5 (samme som 2021) , Rødtoppet fuglekonge 11 og Allike 16.763 T. Samt ny dagsmax for Gråstrubet lappedykker 30. januar 28 T og Sortstrubet Bynkefugl 29. marts 6 R.