tirsdag den 15. maj 2018

14. maj  04.50-6.20 + 8.30-10.20 + 13.00-18.00 + 19.00-21.50 (delvis RDN, JSC, NJU, John M mfl.)

Dagen desværre kun dækket periodevis; varmt solskinsvejr + 20 grader, svag Ø-NØ vind. Og meget varmeflimmer.

Hvepsevåge træk 13. maj. Foto: Niels Juhl

 Hvepsevåge træk 13. maj. Foto: Niels Juhl

Rasmus er i sommerhus (barsel) og tog nogle kortere perioder i løbet af morgnen med fint træk af Skovpiber (88) og Gul Vipstjert (236) og flere rovfugle Hvepsevåge (25), Rød Glente, Rørhøg, Spurvehøg (12), Tårnfalk og en Aftenfalk 2K kunne ses R over Nordstrand.

Fra 13.30 - 15.00 kunne 2 Aftenfalke (2K han + 2K hun) ses rastende sammen med tre Lærkefalke over Nordstrand. Til sidst blev det forsøgt om også Gjerrild har et par gyldne timer sidst på dagen; men bortset fra nogle Tårnfalke og Spurvehøge, en Lille Præstekrave NV og Bjergvipstjert N intet at bemærke.

John løb dog med den store pris, da han var kørt til Gjerrild først på aftenen på meldingen om rastende Aftenfalk. Han prøvede heldigvis området omkring Gjerrild Overskov ved Albækvej og fandt her Danmarks 8. Stendrossel. Johns fotos ses nedenfor. Hurtig udmelding gjorde at Kent, Rasmus, Anders og Carsten nåede fuglen, inden den trak højt mod syd 21.50.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar