onsdag den 2. januar 2019

Gjerrild - Sæsonstart


Så er der lagt fra land ved Gjerrild med observationer både 1. januar og 2. januar, så vi har fået en fin start i år. Og vi ser frem til endnu en spændende sæson.


1. januar (JODK kl. 10.00 -13.00)

Jonas lagde ligesom sidste år ud med første tur 1. januar med sønnike. Gav mange arter og bedste observation blev Kortnæbbet Gås træk med Grågås. Men også Stor Skallesluger og Snespurv.

Kortnæbbet Gås med 7 Grågæs (3. sidste fugl). Foto: JODK

Kortnæbbet gås. Foto: JODK


2. januar (KO – JSC – Lars Keller kl. 8.30 – 14.15).

Med kuling fra nord og næsten skyfrit var der lagt op til en havfugle-dag. Og dagen skuffede ikke med Mallemuk (2) og en Storkjove (1), samt ikke mindst ny Gjerrild-rekord for Ride 341 fugle NV.

Af andre fine fugle/antal sås Sortstrubet Lom (1), Sule (106; mange for januar), Toppet Lappedykker (11), Gråstrubet Lappedykker (16), Nordisk Lappedykker (3), Taigasædgås (8 indtræk), Havlit (56), Fløjlsand (214), Bjergand (6), Stor Skallesluger (1) og Toppet Skallesluger (183). Relativt få alkefugle med Alk (52) og Tejst (1).

 Taigasædgås indtrækkende. Foto: JSC

Udsnit af billede ovenfor 

Sule adult træk V. Foto: KO

Sule 4K  træk V. Foto: KO

Ride adult vinterdragt træk NV. Foto: KO


Ingen kommentarer:

Send en kommentar