søndag den 28. februar 2021

Gjerrild Nordstrand 28. februar (JSC - ARA - RMJ - MST - JODK - ESB)

Flot vejr 1/8, sol, + 2 gr -> 8 gr, først jævn kølig V-vind, senere aftagende til svag-let, god sigt + 10 km, men dis i horisontlinjen og vindmøller mod Anholt ikke synlige.  

Trods jævn vind væsentligt bedre trækdag, hvor vi slap for generende dis og tåge, men stadig lidt diset på + 5-10 km over vandet. 

Primært obs fra Nordstrand Øst 06.45-12.15; og JODK på rundtur ved Præsteeng, Marshøj og Batterivej i løbet af eftermiddag. 

Første større Musvåge-dag med 97 T (86 Ø fra Nordstrand Øst + 11 SØ ved Batterivej), Rød glente 8 Nordstrand Øst (3 Ø/NØ + 3 V sammen) og 2 SØ ved Batterivej. Desuden Spurvehøg 2 Ø og Tårnfalk 1 målrettet NV (meget tidligt). 

Lidt svært at vurdere antal af Havørn; først 1 imm. Ø ved solopgang, så 3 R (1 ad. + 2 imm. på død svane ved Stavnshoved)  og efterfølgende imm. træk både Ø + V over baglandet; op til fire samtidigt, så et forsigtig bud er 1 ad. + 4 imm., men der er sandsynligvis flere fugle i området.

Øvrige rovfugle var Vandrefalk 1 og Blå kærhøg 1 rast ved Batterivej. 

Igen fint med gæs med Grågås 29 N, Blisgås 54 NV, Bramgås 100 NV  og Kortnæbbet Gås 3 NV (ankomst). Knortegæs næsten helt væk med kun 11 fugle R i dag.  

Småfugletræk primært Sanglærke 268 V,  Huldue 10 T, Engpiber 14 V, Misteldrossel 29 T, Blåmejse 37 Ø, Musvit 13 Ø, Allike 710 T, Torinrisk 54 V, Bogfinke 45 V, Bjergirisk 10 V og Rørspurv 12 V.   

På havsiden skete der kun lidt, så havænder ikke ikke talt, dog Rødstrubet Lom 25 T, Havlit 8 R, Stor skallesluger 3 T, Alk 7 og Tejst 2. 

Fra dagen i øvrigt skal Vibe 13 NV, Strandskade 15 V, Storspove 1 V (ankomst), Hedelærke 6 (3 V Nordstrand Øst, 3 R Præsteeng), Skærpiber 1 V, Ravn 2 TF (en langt til havs, men fortrød), Lille korsnæb 3 Ø, Snespurv 1 Ø og Lapværling 1 R (Batterivej) bemærkes, 

Sortstrubet bynkefugl 3 stadig er på plads ved Nordstrand Øst, samt også en hun R ved Batterivej, så ny dags-max. med fire fugle i Gjerrild området.   

Kortnæbbet gås. En ud af lille flok på tre. Foto: JSC

Sortstrubet bynkefugl, Nordstrand Øst. Foto: JODK

Sortstrubet bynkefugl, Batterivej. Foto: JODK


Hedelærke, Præsteeng. Foto: JODK


Lapværling, Batterivej. Foto: JODK

Lille status: 

Her på sidste dag i februar en lille status, da vejromslag fra længere frostperiode til markant temperaturstigning har givet usædvanligt stort træk de sidste 10 dage af februar. 

Alle dage fra 19. februar - på nær 25. februar - har været dækket; dog flere obs-dage i midt-ugen med generende dis og tåge. 

År-til-dato 2021 for udvalgte arter sammenlignet med samme periode sidste år og gennemsnit for samlede sæson-totaler for 2013 - 2020. Februar sidste år var uden frost, men en relativ våd omgang. 


Desuden tidlig ankomst af Sølvhejre, Hvid vipstjert, Bjergvipstjert og Sortstrubet bynkefugl. Bør nævnes at  frostperioden i første halvdel af februar gav rekordmange rastende Lysbuget Knortegæs (max. 14/2: 1270 R). 

Så en god start på dette års træksæson, men vi kigger nu ind i en uge med tilbagevendende kold nordenvind og nattefrost fra midt-ugen, så der kommer sandsynligvis et lille ophold i trækket. 

Foreløbigt nu 128 arter samlet ved Gjerrild, heraf 121 ved Nordstrand Øst.  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar