mandag den 26. april 2021

Gjerrild Nordstrand Øst 26. april (MST)

Vejr: nattefrost inde i landet, vind NNV 3 m/s, +1gr > +7 gr, skydække 5/8 fra morgenstunden med regnbyger langt ude over havet mod NØ, opklaring og fuld sol fra kl 8, sigt +15 km - dog tiltagende varmedis mod middag ind over land

Morgenobs (05:30 - 11:30): 

Efter gårsdagens flotte træktal var forventningerne store og jeg havde reserveret flere klick-tællere til rovfugletrækket. Den første spurvehøg sad da også allerede klar på bænkesættet ved obs-pladsen og ventede på mig, da jeg ankom. Og tidligt på morgenen trak 2 blå kærhøg NØ (1 M 5:46 + 1 F 5:48). Men derefter blev det frem til middag skuffende kun til rørhøg 3 NØ (1 F 6:59 + 1 M 9:59 + 1 M 10:46), spurvehøg 5 NØ + 7 Ø, musvåge 20 Ø, rød glente 1 Ø + 2 FU, tårnfalk 1 NØ + 1 Ø.

Også småfugletrækket var langt mere fåtallig end dagen før med f.eks engpiber 111 N mod 796 N i går. Dog i dag skovpiber 5 N, landsvale 3 V og mest interessant ringdrossel 13 Ø i en flok . 

Vadefuglene bød på 2 nye årsarter: hvidklire 1 T (kun hørt) og lille kobbersneppe 1 V. Endvidere hjejle 3 V + 1 Ø og vibe 1 V.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar