søndag den 6. juni 2021

Gjerrild lørdag 5. juni

Vejr: 1-2/8, 12 gr fra morgenstund, men hurtigt varmere i solen og i løbet af dagen + 20 gr., ofte vindstille, svag brise fra Ø, periodevis svag vind, god sigt + 20 km, men tiltagende varmeflimmer.

Nordstrand Øst  04.30 - 11.00 (JSC - RDN - ESB - MBO), Marshøj 09.30 - 12.00 (ESB), Præsteeng 12.00 - 13.30 (RDN - JSC) og 16.15 - 18.00 (JSC), samt strø-obs, mest fra sommerhuse.

En med dag med flot sommervejr, mange stille perioder, men samlet en virkelig god dag med gode fugle. 

Rovfugle: Hvepsevåge 21 NØ, Rød glente 7 TF, Havørn 2 (ad. + imm), Rørhøg 1 2K V, Musvåge 15 TF, Lille skrigeørn 1 3K+ TF (kl. 09.00 - 09.20 og igen 10.50 - 11.00) og Lærkefalk 3 T.

Fine fugle fra dagen i øvrigt Sort Stork TF 8.50 - 09.10, Biæder 1 T (kun hørt kl. 06.08) og Turteldue 1 Ø (sammen med Tyrkerdue) kl. 09.54.

Den Sorte Stork opdaget over Gjerrild Overskov, og mens den lå og kredsede over Præsteeng, fik den selskab af dagens første Hvepsevåger og lige pludselig nederst blandt dem, en Lille skrigeørn. Og et fint skue med både stork og skrigeørn kredsende sammen. 

Fra dagen i øvrigt igen lidt bogfinketræk med 232 Ø og Kvækerfinke 5 træk (alle flotte hanner)  + 1 sy ved Langholmvej, og ikke mindst mange Kernebider 42 T (39 Ø + 3 NV) og lidt Lille korsnæb 32 Ø.

Lille skrigeørn over Gjerrild Overskov. 5. juni. Foto: RDN

Lille Skrigeørn. Foto: RDN

Lille Skrigeørn, her fotograferet under anden runde fra Marshøj. Foto: ESB

Sort Stork, over Præsteeng. Blev desværre aldrig fotogen, men set fint i skoper. Foto: MBO

Turteldue trak i selskab med Tyrkerdue. Kom lige over hovederne på os, men vi var slet ikke fotoklare, og fløj hurtigt så desværre først foto på nogen afstand bagfra. Foto: MBO  

Nordtrækkende Canadagæs, samlet 24 gæs denne morgen. Foto: JSC

Flere af dagens flotte kvækerfinke-hanner rastede med bogfinker i yderste trærække inden træk. Foto. JSC

Kvækerfinke-han træk. Nordstrand Øst. Foto. RDN

Grå fluesnapper kortvarigt rast inden træk. Foto. RDN

Ingen kommentarer:

Send en kommentar