søndag den 20. marts 2022

Gjerrild 19. + 20. marts

Sortstrubet Bynkefugl, han + hun, Nordstrand Øst ved obs-posten. Yderligere en hun ved Fjeldholmlejren. Foto: John Mortensen

Forsat køligt i vejret med svag nattefrost. Blev mest en weekend med flere pæne bidrag til årstotalerne for almindelig trækfugle i marts, især mange Alliker med knap 3.000 T. Hedelærkerne er nu trukket igennem og kun 10 fugle, mens Sangsvanerne stadig lader vente på sig, eller trækker måske i østenvind udenom Gjerrild i år. 

19. marts

Vejr: Skyfrit og svag frost fra morgenstund og svag NV-vind, som drejede mod øst fra 10.00. Lidt varierende sigtbarhed, dis i horisontlinjen og vindmøller på Anholt Flak kunne først anes ved 11.00, også over land lidt diset på + 2-3 km. 

Obs fra Nordstrand 06.00 - 12.15 (JSC, delvis APK, SI, ML) og Præsteeng 10.00-12.30 (JODK), samt Batterivej (JODK).

Rovfugle: Fint Musvåge-træk 232 Ø (bedst talt fra Præsteeng), Rød glente 9 Ø, Havørn 2 ad R + 1 2K+ V, Spurvehøg 4 Ø, Tårnfalk 3 Ø, samt Blå kærhøg 2 han R Batterivej.

Lidt gåsetræk med Blisgås 45 T, Grågås 15 N/NV, Bramgås 64 T, ellers kun få fugle og over vandet, flest  Ederfugl 86 Ø, samt Rødstrubet lom 15 R + 10 T. Desuden Havlit 4, Alk 2, Lomvie 1 og Tejst 1. Desuden Stor præstekrave 11 R og Islandsk ryle 60 (kom fra V, og gik til R ved Klinten).  

Først på morgen gik småfugletrækket meget højt og svært at spotte, men med østenvind op ad formiddagen kom fuglene tilsyneladende længere ned og flertallet af dagens 1600 finker noteret herefter. 

Fra dagen skal især Huldue 10, Hedelærke 5, Sanglærke 50, Bjergvipstjert 6, Hvid vipstjert 45 (mange, så tidligt), Jernspurv 26, Blåmejse 52, Stær 865, Allike 824, Bogfinke 1.627, Lille korsnæb 9 og Rørspurv 27 bemærkes. 

Desuden Gransanger 1 Ø, 1 R Langholmvej og 1 "Bakken" og Sortspætte ved "Bakken".


20. marts

Vejr: Først 2-4/8, omkring frysepunkt -> 5 gr., svag-let SØ-vind og god sigt + 15 km, men tiltagende skydække til 8/8 og væsentligt køligere uden sol og mere fra øst. Med køligere vejr, næsten igen fugle. 

Obs fra Nordstrand Øst 06.00 - 11.00 (JSC - JODK - John M. (kortvarigt) ), JODK var kort forbi Præsteeng, Vandkær og Batterivej.  

Rovfugle: Nærmest ingen Musvåger, kun 7 Ø, desuden Rød glente 3 R + 2 TF, Tårnfalk 1 NØ og Spurvehøg 2 Ø/NØ, samt Vandrefalk 1 R (Vandkæret) og Havørn 1 ad. R (Batterivej).

Kun få fugle over vandet med Sangsvane 8 NØ, Bramgås 9 T, Rødstrubet lom 5 R + 21 T og Havlit 5 T/R. Også få Duer med Ringdue 110 T og Huldue 16 T. 

Småfugletræk (mod øst): Sanglærke 31, Hedelærke 5, Engpiber 32, Skærpiber 4, Bjergvipstjert 2, Hvid vipstjert 20, Jernspurv 9, Sangdrossel 5, Misteldrossel 114, Blåmejse 17, Musvit 22, Allike 2.185 (dagsmax 25/3 1991: 2.200), Råge 22, Stær 420, Bogfinke 1.869, Kvækerfinke 22, Grønirisk 6, Stillits 15, Grønsisken 684, Tornirisk 7, Bjergirisk 4, Gråsisken 17, Dompap 5, Kernebider 2, Snespurv 3 og Rørspurv 17.  

Desuden kortvarigt rast af Sortsrubet bynkefugl 2 (han + hun) ved obs-posten og en hun i klithede n.f. Fjeldholmlejren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar