Efterårssæson 2024
Grundet computer nedbrud har det desværre ikke været muligt løbende at opdatere Gjerrild Fuglestations hjemmeside siden slutningen af september.
Aktivitetsniveauet i efteråret har været væsentligt lavere
end de forrige år med samlet blot 43 observationsdage med totaltællinger (efter
15. juni) med juni (1 dag), juli (8 dage), august (9 dage), september (7 dage),
oktober (11 dage), november (4 dage) og december (3 dage). Hertil 20 dage med
strø-obs. Året før var obs-dage på 57, mens der fra 2019 til 2022 var 70-80
obs-dage.
Efteråret samlet trak ikke de store overskrifter og vejret
drillede ofte med regn og/eller tåge. Større træk / antal i efteråret gælder
primært Alk og Sortand og med få obs-dage kræver det lidt held at ramme dage
med større træk, men også dage med sjældnere fugle.
I år med god dækning tælles mere end 100.000 Alke på
fourageringstræk ultimo oktober - november, men i år kom kun knap 30.000 i
bogen og kun en dag med > 10.000 fugle med 3/11 12.570 træk sydøst. Samme
dag 4400 rast / træk nord ved Fornæs, således samlet min. 17.000 Alke ved
Nordøstdjursland og blev det største samlede antal talt dette efterår.
For Sortand taltes >11.000 nordvest-træk på fem dage i
juli med ankomst af fældende fugle, mens efterårstrækket, som normalt
kulminerer ultimo august – primo september, bød på en stor dag 3/9 med 12.260
NV.
Trods det lave aktivitetsniveau blev året ganske pænt for
alle gæs - i alt otte gåsearter - hvor alle sæson-totaler lå tæt på gennemsnit,
og ikke mindst ny efterårsmax for Grågås med 2515 indtræk, heraf ny dagsmax
2/11 2118 indtræk. I august-september desuden ca. 800 rastende i baglandet og
forekomst her kulminerede primo-medio oktober med ca. 1500 Grågæs rast.
Vadefugletrækket blev også ganske beskedent, dog ny efterårsmax for Lille Kobbersneppe med 453 træk (med en stor dag 26/7 331 SV), Stenvender 39 træk og Dobbeltbekkasin 85 træk/rast. Kun forholdsvis få Almindelig Kjove med 37 træk, sædvanligvis flest i september, og ligeså ternetrækket var i den lave ende, dog igen lidt fremgang at spore for Splitterne med ca. 2000 mod blot 1100 året før.
Få rovfugle kom forbi, dog et pænt år for Rørhøg med 25 træk
(ny efterårsmax) og et bedre år for Vandrefalk med 10 træk.
Der trak også småt med spurvefugle, hvor de talrigeste var Landsvale
2264, Engpiber 1830 og Grønsisken 1394.
Af lidt sjældnere arter sås Nordisk Lappedykker 5, Sølvhejre
3, Skestork, Almindelig Skråpe, Tajasædgås 1, Tundrasædgås 32, Kaspisk
Måge 2, Sorthovedet Måge, Søkonge, Natravn 2, begge indtræk fra havet
17/8, Bjerglærke 15, Bjergpiber 6 med ny dagsmax 2/11 5 træk, Rødtoppet Fuglekonge
1-3, Korttået Træløber og Sortstubet Bynkefugl 8, hvor arten endelig blev
fundet ynglende ved Nordstrand Øst efter flere års tilløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar