søndag den 30. august 2026

Gjerrild Nordstrand Øst 30. august (JSC)

 

Hedehøg 1K rastede kortvarigt over klitheder og trak øst. Første fund af arten i efteråret ved Gjerrild. Nordstrand Øst 30. august. Foto: JSC

Vejr: Regnvejrsdag. Tørrvejr første halvtime indtil 06.35, herefter mest regnvejr, dog enkelte korte perioder med opholdsvejr, svag brise fra sydøst og enkelte perioder med svag vind, lunt 15 gr., varierende sigtbarhed ml 1-10 km. 

Nordstrand Øst 06.00 - 09.05 (bænken): Gav morgenen en chance trods udsigt til regnvejr. Mest i håb om lidt vadefugletræk, men det blev generelt en artsfattig morgen, dog med to fine arter i form af Hedehøg og Sortterne. 

Der var intet træk af Sortand, kun set i trafik og rast med ca. 300 fugle, mens vadefugletræk skuffede med få arter, dog Rødben 15, Storspove 1, Islandsk Ryle 1, Stenvender 1 og Almindelig Ryle 1. 

Der var omvendt et pænt ryk af Splitterne, med mere vedvarende regn og lidt mere vind ved 6.50-tiden, kom ternene pludseligt væltende og 258 trak øst på 10 min. Herefter lidt mere rastende og trafik øst-vest, men igen retning på ternerne den sidste halve time. Herudover Fjordterne 5 (heraf 2 1K) og Sortterne træk øst. 

Fra dagen i øvrigt bl.a. Dværgfalk 1 1K Ø, Tejst 2 og Gul Vipstjert 5 V, mens op til 110 Landsvaler rast samtidigt og det lignende ikke træk i dag. Desuden lå Odderen igen og fouragerede neden foran bænken i knap 10 minutter. Hyggeligt! 

Hedehøg kom over vejen ved brandvejen og opdaget ud af forruden i bilen på vej hjem. Røg med det samme ud af bilen og i bagagerummet efter foto, men både kikkert og kamera var helt dugget, så det var svært i felten at blive helt sikker på om det var en Steppehøg eller Hedehøg. Koncentrerede mig derfor om foto og tørrede konstant linse af og fik heldigvis brugbare fotos alligevel.

Sortterne 1K træk øst. Nordstrand Øst 30. august. Foto: JSC

Trækkende Rødben. Nordstrand Øst 30. august. Foto: JSC

Sortstrubet Bynkefugl, han, stadig på plads i regnvejr, men kun fremme i 10 sek. Nordstrand Øst 30. august. Foto: JSC

Ingen kommentarer:

Send en kommentar