mandag den 5. marts 2018

Gjerrild: 4. marts 2018

4. marts 7.10 – 11.00 (JSC)

Rasmus havde fra i går meldt om + 2000 Gråsiskener og Hvidsisken ved Sostrup, samt Kortnæbbet Gås i Vandkæret, så det skulle prøves om der var lidt liv ved Gjerrild.

Stadig frostvejr med svag SØ vind; helt overskyet og hyppige kortvarige snebyger. Lidt opklaring omkring kl. 10.00 fik straks Sanglærke, Dompap og Lille Korsnæb på vingerne dog kun små tal, men ingen Gråsiskener. Mest bemærkelsesværdigt var pænt træk af Rødstrubet Lom; i alt 81, heraf de knap 60 ex den første time, typisk i småflokke på 2-5 ex. Også pænt med østgående træk af Toppet Skallesluger, samlet 112 ex.

Både syngende Sanglærke, Bomlærke, Gulspurv, Solsort, Gærdesmutte, så fuglene er klar til forår – nu mangler vi bare nogle varmegrader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar