lørdag den 10. marts 2018

Gjerrild: 10. marts 2018

Gjerrild 10. marts 6.30-11.00 (JSC, John M fra kl. 10.00)

Der var +1 gr i Århus, men desværre minus 3 gr ved Gjerrild og snedække på 3-5 cm. Heldigvis ingen tåge og svag SØ, senere jævn (kold) ØSØ, høje skyer, hvor solen brød i gennem 8.15, men spættet himmel. God sigt men dis på 10 km og vindmøller ikke synlige.

Det kolde vejr betød kun beskedent træk dato taget i betragtning, men blev en ganske fin morgen for især Allike. Som sædvanligt lidt svære at holde styr på, så kun østgående flokke forbi obspost talt. Flere gange i løbet morgen trækforsøgende flokke højt sydøst bag klinten, men formentlig samme fugle, som var trukket forbi.

Lidt overraskende blev ingen Gråsiskener og Rødstrubet Lommer noteret; generelt meget stille over vandet. Men fin artsbredde og stadig Lille Korsnæb (165), Dompap (11) og de første Misteldrosler (5). Også lidt gang i Bogfinke (113), Kvækerfinke (70) og Sanglærke (58), hvor en del Sanglærker kom indtræk fra NØ. Ringduer er endnu ikke i trækhumør med kun en flok på 15 trækforsøg, men omvendt Huldue (19) i gang, hvor 13 kom i en flok langs kysten fra V; gik Ø-SØ over sommerhusområdet.  Ellers skal Canadagås (10 OF til rast på Præsteeng), de første Strandskader (7), Bjergand (5), Silkehale (3), Kernebider (5) og Skærpiber (3), samt Rød Glente trækforsøg over klinten allerede kl. 6.50 bemærkes.

Misteldrossel.

Sjagger på trækforsøg.


Jørgen Staarup Christensen
10. marts 2018

Ingen kommentarer:

Send en kommentar